Tandfacader – plastfacader og porcelænsfacader
Vi er lukket. Vi åbner igen onsdag kl. 08:00
Bestil tidDrømmer du om et smil, der ser både naturligt og smukt ud? Tandfacader er en effektiv løsning, der kan forvandle dit smil. Uanset om du vælger plast eller porcelæn, kan tandfacader tilpasses dine ønsker og give et resultat, der holder.
Hvad er tandfacader?
Tandfacader er en kosmetisk tandbehandling, hvor en tynd skal af tandfarvet porcelæn placeres eller et tyndt lag plast opbygges over forsiden af tænderne. Facaderne bruges til at korrigere kosmetiske ujævnheder som misfarvninger, slidte tænder, ujævne tænder, mellemrum og mindre fejl i tandstillingen. Behandlingen giver dig mulighed for at skabe det smil, du altid har drømt om. Med tandfacader kan dine tænder få den præcise form og farve, der passer til dig.
Forskellige typer af tandfacader
Hos Tandlægerne på Østerbro behandler vi både med plast- og porcelænsfacader. Forskellen på disse to typer ligger primært i materialet, holdbarheden og æstetikken:
Plastfacader
Plastfacader er en type tandfacade lavet af et plastbaseret materiale, der ofte består af en blanding af plast og harpiks, og de kan bruges til at dække små fejl som misfarvning, ujævnheder eller små revner. Plastfacader kan formes direkte på tanden, hvilket gør behandlingen hurtigere og mindre invasiv. Selvom man opnår et naturligt udseende, er de ikke lige så holdbare som porcelænsfacader, da materialet over tid kan blive misfarvet eller beskadiget af slid. Plastfacader er en mere økonomisk løsning end porcelænsfacader, hvilket gør dem til et populært valg for dem, der ønsker en prisvenlig måde at forbedre deres smil på.
Flere af vores behandlere har gennemført kurser i Style Italiano, en anerkendt metode inden for tandæstetik og behandling med plastfacader. Med denne specialiserede viden kan vi tilbyde plastfacader af høj kvalitet, der forbedrer både udseendet og funktionen af dine tænder på en naturlig og holdbar måde.
Porcelænsfacader
Porcelænsfacader er tynde lag af porcelæn, der tilpasses og limes på tænderne for at forbedre et tandsæts udseende og funktion. De er lavet af et stærkt, holdbart keramikmateriale, der ligner naturlige tænder. Porcelænsfacader bruges ofte til at rette op på større problemer som misfarvning, ujævnheder, skader eller mellemrum mellem tænderne. De er mere holdbare og modstandsdygtige over for misfarvning end plastfacader, men kræver større beslibning af egen tandsubstans og er dyrere. Porcelænsfacader er ideelle til dig, der ønsker et langtidsholdbart og naturligt resultat.
Hvornår har man brug for en tandfacade?
Tandfacader kan være en ideel løsning, hvis du ønsker at forbedre udseendet af dine tænder, men hvor mere invasive behandlinger som tandkroner eller tandimplantater ikke er nødvendige. Ofte er behandling med tandfacader ideelle på grund af problemer som f.eks.:
- Misfarvede tænder: Hvis tandblegning ikke giver tilstrækkelige resultater, kan tandfacader dække misfarvninger.
- Skadede eller slidte tænder: Tænder, der er blevet nedslidte, revnede eller på anden måde beskadigede, kan gøres mere æstetiske med facader.
- Ujævne tænder: Hvis tænderne er skæve eller har små mellemrum, kan facader give et mere jævnt og harmonisk smil.
- Gamle fyldninger: Tænder med gamle, synlige fyldninger kan få et mere naturligt udseende med facader, som dækker fyldningerne og giver et ensartet udseende.
- Æstetiske forbedringer: Hvis du er utilfreds med dine tænders form, størrelse eller udseende generelt, kan tandfacader være en løsning til at opnå et smil, der føles mere naturligt og selvsikkert.
Inden der overvejes behandling med tandfacader, vil din tandlæge typisk først anbefale en tandblegning, da det er en mere skånsom og billigere løsning, der kan forbedre æstetikken, hvis misfarvninger er problemet. I nogle tilfælde kan tandretning med Invisalign også være en bedre løsning før man går videre med facader.
Hos Tandlægerne på Østerbro stræber vi altid efter at vælge den mindst invasive behandlingsmulighed. Derfor vil beslutningen om eventuel behandling med tandfacader altid være baseret på en grundig, individuel vurdering af dit tandsæt.
Hvordan foregår behandlingen med tandfacader hos Tandlægerne på Østerbro?
Behandling med tandfacader kan variere afhængigt af, om du får plastfacader eller porcelænsfacader.
Sådan foregår behandling med plastfacader
Plastfacader laves direkte på tanden i én behandling:
- Forberedelse: Tandlægen renser og forbereder tanden ved at slibe et meget tyndt lag af overfladen af tanden, som gør det muligt for plastmaterialet at binde bedre.
- Formning: Tandlægen former facaden ved at bygge plastmaterialet op direkte på tanden. Materialet hærdes hurtigt under UV-lys, hvilket gør det muligt at forme og tilpasse facaden.
- Finjustering: Når facaden er hærdet, finpudses den, og tanden formes til den ønskede størrelse og form.
- Afslutning: Behandlingen er nu færdig og tandlægen sikrer, at facaden passer perfekt til dit smil.
Sådan foregår behandling med porcelænsfacader
Porcelænsfacader kræver typisk to besøg hos tandlægen.
- Forberedelse: Tandlægen fjerner et meget tyndt lag af tandsubstansen (normalt omkring 0,5 mm) for at give plads til porcelænsfacaden.
- Aftryk og design: Tandlægen tager et aftryk af dit tandsæt og porcelænsfacaderne designes hos en tandtekniker baseret på dine ønsker.
- Midlertidig tandfacade: Mens du venter på de færdige porcelænsfacader, kan du få midlertidige facader, som beskytter dine tænder og giver dig et æstetisk resultat, indtil de permanente facader er klar til at blive påsat.
- Påsætning af porcelænsfacaderne: Når porcelænsfacaderne er klar, sættes de fast på tænderne ved hjælp af en stærk tandlim. Tandlægen tilpasser facaderne for at sikre, at de sidder perfekt.
Bestil tid til en konsultation for at høre mere om, hvilken behandling, der passer til dig
Hvad koster tandfacader hos Tandlægerne på Østerbro?
Prisen for en tandfacade afhænger af, hvilken type tandfacade, der er tale om samt omfanget af behandlingen. Du vil modtage et prisoverslag over dit behandlingsbehov til din konsultation.
Hvorfor vælge Tandlægerne på Østerbro?
Hos Tandlægerne på Østerbro har vi mange års erfaring med tandfacader og arbejder tæt sammen med særligt dygtige tandteknikere for at sikre et perfekt resultat. Udover det æstetiske bidrager tandfacader også til at beskytte skadede tænder og kan være et mindre indgribende alternativ til mere omfattende behandlinger som tandkroner. Vores mål er at give dig et smukt, harmonisk smil, der styrker både din selvtillid og lysten til at smile igen.
FAQ om tandfacader
Er behandlingen med tandfacader smertefri?
Hos Tandlægerne på Østerbro behandler vi altid 100% smertefrit, og derfor vil der ikke være smerte forbundet med behandling med tandfacader. Du kan læse mere om vores 100% smertefri behandling her. Efter behandlingen kan du opleve let ubehag eller øget følsomhed omkring de behandlede tænder, men det er normalt og forsvinder som regel hurtigt igen.
Hvor længe holder tandfacader?
Tandfacader kan holde mellem 10 og 15 år, afhængigt af, hvordan de bliver plejet og hvordan de bruges. Porcelænsfacader er generelt mere holdbare og modstandsdygtige overfor misfarvning og slitage end plastfacader. For at sikre en lang holdbarhed, er det vigtigt at undgå belastning som at bide i hårde fødevarer eller bruge tænderne som ’’værktøj’’ til f.eks. at åbne genstande.
Hvordan plejer jeg mine tænder, hvis jeg har tandfacader?
Det er vigtigt, at du børster dine tænder grundigt to gange om dagen og bruger tandtråd dagligt, da god mundhygiejne vil sikre optimal pleje og holdbarhed af dine tandfacader. Hvis du har tendens til at skære tænder mens du sover, kan din tandlæge anbefale dig at bruge en bideskinne (bidskinne) om natten for at sikre længere holdbarhed af dine facader.
Kontakt Tandlægerne på Østerbro for en uforpligtende konsultation
Bestil tid til en uforpligtende konsultation hos os, hvor vi gennemgår dine ønsker og muligheder for behandling med tandfacader. Vores erfarne tandlæger står klar til at rådgive dig og skræddersy den helt rigtige behandling til dig.
Vi er lukket. Vi åbner igen onsdag kl. 08:00
Se alle åbningstiderKontakt os på +4588169696
Bestil tid