Revner i tænderneInfraktioner
Vi er lukket. Vi åbner igen torsdag kl. 08:00
Bestil tidRevner i tænderne (infraktioner) kan opstå både i emalje og dentin (tandbenet). Det er normalt, at der forekommer meget små revner i emaljen, som opstår af belastning og slid gennem årene. Disse revner er ikke farlige og der gøres ikke noget ved dem.
Revner, som opstår i dentinen, kaldes dentininfraktioner. Revnerne kan opstå som en slags træthedsbrud i tanden efter mange års hårdt arbejde og slitage. Hvis tanden er svækket af tidligere behandlinger, er den mere udsat.
Revner kan også opstå efter et traume på tanden f.eks., hvis man får bidt hårdt i en kirsebærsten, eller får et slag til kæben. Særligt gamle sølvfyldninger kan være årsag til, at der opstår revner i tænderne pga. fyldningen udvider sig lidt og trækker sig sammen ved indtagelse af kolde og varme fødeemner, og kan herved overføre spændinger til tanden.
HVAD ER EN DENTININFRAKTION?
En dentininfraktion er en inkomplet revne i tandens dentin. Det er ikke til at se på et røntgenbillede, eller når man kigger i munden, at der er en revne inde i tanden, derfor er det svært at sætte en diagnose på det. Da infraktionerne ofte er usynlige, diagnosticeres de hyppigt ud fra patientens symptomer. Symptomerne ved en revne i tanden vil oftest være tilbagevendende jag, når tanden belastes ved tygning eller ved temperaturpåvirkning, især kulde. Det er ikke altid let for patienten at lokalisere, hvilken tand smerterne kommer fra. Smerterne opstår, når tanden belastes og revnen trækkes fra hinanden. Der er en væske inde i dentinens små kanaler, som bliver påvirket, når revnen åbnes, som fører til smerte.
Revnerne ses ofte i kindtænderne og det er yderst sjælden, at der ses disse revner i fortænder og hjørnetænder. Revnerne kan være i forbindelse med gamle fyldninger, de kan være vandrette og lodrette. Hvis revnerne er lodrette, kan de gå ned i roden, og tanden vil have en dårlig prognose. En revne kan udvikle sig, og det er ikke til at forudsige hvordan forløbet for tanden vil ende.
Omkring 10 % af alle voksne vil opleve at få en revne i en tand, som er smertefuld. Det er især hos voksne i 30-50 års alderen, fordi tænderne får træthedsbrud efter mange års slid.
Hvordan stiller tandlægen diagnosen og hvordan behandles en revne i tanden?
Hvis man oplever tilbagevendende jag under tygning og påvirkning af koldt, skal man kontakte sin tandlæge. Hos Tandlægerne på Østerbro ønsker vi at få igangsat en behandling hurtigst muligt, hvis der er kommet en revne i en tand, da det hurtigt kan udvikle sig alvorligt i en negativ retning.
Hvis patienten ikke kan lokalisere, hvor smerten kommer fra, er det også svært for tandlægen at diagnosticere. Tandlægen har en slags bidepind (fragfinder), som i mange tilfælde kan afsløre, hvis der er en revne i en tand.
Er revnen i en tand, hvor der sidder en gammel fyldning, fjernes fyldningen. Hvis det vurderes tilstrækkeligt, lægges i første omgang en ny plastfyldning, som ”limer” tanden sammen. Tanden aflastes, slibes lidt ned, så der ikke tygges direkte oven på revnen. Herefter vil der være en observationsperiode. Opleves der smerte efterfølgende, kan der laves en midlertidig krone, som sættes på tanden. Den midlertidige krone dækker hele tanden og holder den sammen på en anden måde end en plastfyldning. Forsvinder symptomerne efter denne behandling, vil der skulle laves en rigtig krone til tanden. Opleves der stadig symptomer, er der muligvis en betændelsestilstand i tandens , og behandlingen vil nu være en rodbehandling med efterfølgende kronebehandling, da det er en svækket tand.
Det er ikke til at give en sikker prognose for en tand, som har en revne. Vedbliver symptomerne, kan revnen være gået ned i roden, og tanden skal fjernes.
Tandlægen vil prøve med forskellige behandlinger, for at få symptomerne fjernet, men selvom tanden har fået flere forskellige behandlinger, er der ingen garanti for, at det er tilstrækkeligt, og tanden kan ende med at skulle fjernes.
Ses der en revne i en ellers intakt tand, skal tanden have en midlertidig krone hurtigst muligt.
Har du mistanke om revner i tænderne? Bliv undersøgt og behandlet af vores dygtige personale hurtigst muligt.
Få en forundersøgelse for at se, om du har revner i tænderne
Høj kvalitet til fair priser
Se komplet prislisteTryg og smertefri behandling
Mere om osVi har lørdagsåbent
Bestil en tid