Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Tandpine Slip af med smerterne

Høj kvalitet til fair priser

Se komplet prisliste

Tryg og smertefri behandling

Mere om os

Vi har lørdagsåbent

Bestil en tid

Hos Tandlægerne på Østerbro tilbyder vi altid en akut tid, uanset om du er patient hos os i forvejen. Vi er blandt de billigste tandlæger i København, men benytter udelukkende det bedste personale, de bedste materialer og det nyeste udstyr. Sidst men ikke mindst, har vi særligt fokus på tandlægeskræk.

Tandsmerter hører uden tvivl til nogle af de værste smerter som man kan forestille sig. Derfor er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter os, med henblik blive smertedækket. Det er nemlig sådan, at tandsmerter næste aldrig forsvinder af sig selv, da smerte er din krops måde at fortælle dig, at der er noget som ikke er som det skal være. Tvært imod er det ikke unormalt, at problemerne med dine tænder forværres, såfremt at du ikke bliver behandlet for din tandpine. Og med udsigten til en dyrere tandlægeregning som følge heraf, samt flere dage med smerter, kan vi derfor kun anbefale dig at søge hjælp hurtigst muligt, hvis du har tandpine.

GARANTERET TID INDEN FOR VORES NORMALE ÅBNINGSTIDER

Hos Tandlægerne på Østerbro garanterer vi dig en akut tandlægetid, hvis du har tandpine, og kontakter os i morgen eller formiddagstimerne på en af vores åbningsdage. Selv hvis du kontakter os senere på dagen, vil vi med stor sandsynlighed kunne finde en tid til dig. Dette gælder uanset om du er patient hos os i forvejen, eller om du normalt går hos en anden tandlæge.

Læs mere om akut tandlægetid her

Se resten af vores medarbejdere

Hvad kan tandpinen skyldes?

Smerter ved indtag af varm eller kold mad/drikke

Tandpine som opstår når du spiser eller drikker fødevarer, som er kolde eller varme, kan skyldes huller i tænderne, også kaldet caries. Er et hul i din tand således blevet dybt, kan det komme tæt på din tandnerve, hvilket kan give udslag i tandpine af ofte jagende karaktér – dette både i form af konstant tandpine, men også i form af smerter som kommer lejlighedsvist.

Har du fået foretaget en plastfyldning i en eller flere tænder, er det heller ikke unormalt, at din tandnerve kan have blevet irriteret af boringen som tandlægen har foretaget i forbindelse dermed. Dette hører til et af de få tilfælde, hvor tandpinen ofte går i sig selv.

Tandpine som følge af knækkede tænder, kan skyldes at dit tandben eller din tandnerve er blevet blottet. Desuden kan blottede tandhalse (at er tandroden blevet blottet, fordi tandkødet har trukket sig tilbage) kan medføre isninger, hvor du får ondt ved indtagelse af fødevarer. Sidstnævnte form for tandpine er dog tit og ofte hurtigt forbigåede.

Sidst men ikke mindst, ses tandpine ved indtagelse af koldt og varmt, også hvis der opstår en infraktion i tanden – altså en revne, opstået grundet overbelastning. Disse revner kan både være synlige med det blotte øje, på samme måde som at de kan være usynlige med det blotte øje.

Smerter når du tygger

Tandpine ved tygning, også kaldet funktionssmerter, kan skyldes en række af forskellige ting. Herunder kan du se nogle af de typiske årsager til tandpine ved tygning:

  • Betændelse omkring din tands rodspids, som følge af et dybt hul i tanden, eller eksempelvis som følge af et slag mod tanden. Er tandens nerve død, kan opløsningen af dødt nervevæv forårsage infektion ved tandens rodspids. Tanden kan i denne forbindelse opfattes øm, foruden at tanden kan føles for høj.
  • Almindelig caries (hul i tanden) kan også medføre tandpine, hvis mad presses ned i tandens hul, hvorved tandens nerve vil blive påvirket
  • En infraktion (revne i tanden, synlig som usynlig), vil vride i tanden når du tygger, hvilket kan resultere i jagende tandpine.
  • Stykker/fragmenter af flækkede tænder, kan sætte sig fast i dit tandkød, og foretage irritation her, hvilket også kan medføre tandpine ved tygning.
  • Irritation af tandkød som følge af visdomstand som ”tygger ned” i tandkødet.
  • Betændelse omkring tanden, som følge af enten paradentose, eller fordi du har tygget noget ned i tandkødet, som foretager en infektion.
  • Forstuvet tand, som følge af bid i noget hårdt
  • Såfremt at en ny tandfyldning, bro- eller krone endnu ikke er blevet tilpasset ordentligt til dit bid.

 

Hævelse eller ømhed ved tandkødet

Visdomstænder som endnu ikke er helt frembrudt, kan ofte resultere i betændelse omkring visdomstanden. Dette kan betyde at området hæver op, eventuelt med tandpine til følge. Smerterne her kan sagtens stråle ud til andre dele af ansigtet og kæben.

Hævelse kan også skyldes en tandbyld. Dette sker når resterne fra en død tandnerve, medfører infektion ud fra tandens rodspids. En tandbyld kan medføre meget kraftig tandpine.

Hvis du har tandpine, så kontakt os her