Huller i tænderne

HVORFOR OPSTÅR HULLER I TÆNDERNE?

Vi har altid bakterier i munden. Hvis bakterierne får lov til at sætte sig på tænderne, uden de bliver fjernet regelmæssigt med f.eks. en tandbørste, vil der udvikles en sammenhængende masse af bakterier, som kaldes plak. Når vi indtager sukker i form af søde sager, sodavand og andre kilder til sukker, optager bakterierne på tænderne sukkeret, fordi de har brug for næring til at kunne udvikle og formere sig. Det tager 2-3 døgn for en plak at udvikle sig, så den er i stand til at danne den skadelige syre.

Når bakterierne omdanner sukkeret til energi, danner og udskiller de mælkesyre, som opløser mineralerne i vores tænder. Herved er der et begyndende cariesangreb i tanden. Hvis bakterierne får lov at sidde uforstyrret og får en masse sukker, som vi indtager med kosten, vil cariesangrebet udvikle sig.

Hvis der kun er få bakterier og meget lidt sukker i munden, vil vores spyt kunne fortynde og vaske det meste syre væk før det påvirker tanden. Omvendt vil spyttet ikke kunne nå at fortynde syren ved store mængder bakterier, som får meget sukker. pH i området vil derfor forblive lav og mineraler i tanden vil opløses.

HVILKE SYMPTOMER ER DER PÅ HULLER I TÆNDERNE?

Der findes mange forskellige symptomer på, at man kan have huller i tænderne. Symptomerne for et hul i tanden kan variere meget afhængigt af, hvor længe hullet har eksisteret og dermed hullets tilstand. Nedenfor er oplistet forskellige symptomer på, at du har et hul i tanden:

• Øget følsomhed i tænderne: Når emaljen på tænderne slides eller der dannes et hul, kan nerverne i tanden blive mere følsomme over for eksterne påvirkninger som varmt, koldt eller sødt. Dette kan føre til ubehag eller smerte ved indtagelse af mad og drikke.
• Tandpine: Hvis et hul udvikler sig dybere ind i tanden, kan det påvirke nerven, hvilket resulterer i mere intens tandpine. Smerten kan variere fra mild til skarp og kan ligeledes forekomme som jag ned i tandens nerve.
• Brunlige/sorte pletter i tænderne: Huller i tænderne kan forårsage farveændringer i emaljen. Misfarvninger som brune eller sorte pletter kan være et tegn på forrådnelse og nedbrydning af tandvævet.
• Hul i tanden: Et synligt hul i tanden er et af de mest åbenlyse symptomer på forrådnelse i tanden. I dette område er tandvævet nedbrudt og vokser sig kun større med tiden, hvis det ikke behandles.
• Blødende tandkød omkring tanden: Hvis, der er et hul i tanden tæt på tandkødet, kan dette forårsage irritation og betændelse i tandkødet.
• Dårlig ånde: Bakterier, der trives i forrådnede tandvæv, kan give dårlig ånde. Hul i tænderne skaber et miljø, hvor bakterier kan formere sig, hvilket fører til dårlig lugt.
• Dårlig smag i munden: Bakterierne kan lige såvel medføre dårlig smag i munden.

FORLØBET AF ET CARIESANGREB

Et cariesangreb, også kaldet huller i tænderne, begynder på tandens overflade og bevæger sig langsomt ind gennem emaljen, som er det yderste beskyttende lag på tanden. Emaljen dækker dentinen, som er tandbenet. Når først cariesangrebet er kommet ind i dentinen, forløber det hurtigere, fordi dentinen ikke er lige så hård som emaljen. Cariesangreb inddeles i tre stadier; begyndende caries, dyb caries og meget dyb caries. For at tandlægen kan holde øje med, om der er hul i tænderne og følge udviklingen af dem, skal der tages regelmæssige røntgenbilleder, som er en vigtig del, når man undersøger for caries. Disse røntgenbilleder tages ofte i forlængelse af et tandeftersyn.

Begyndende hul i tanden – caries:

Når først bakterierne begynder at producere syre, så tandens mineraler opløses og emaljens porer bliver større, vil carieslæsionen fremstå hvidlig. Området på tanden ændrer farve, fordi lyset reflekteres anderledes, når der er mistet mineral. Overfladen er stadig intakt, dvs. der er intet direkte hul i emaljen, men de porer som er i emaljen, er blevet større.

Der vil sandsynligvis ikke være nogle symptomer i dette stadie, da angrebet højest er inde i den yderste del af dentinen og derfor langt fra nerven i tanden.

Da det er en lille carieslæsion, hvor overfladen ikke er brudt, kan man stoppe cariesangrebet, så det ikke udvikler sig. Behandlingen vil derfor være instruktion i, hvordan man får fjernet bakterierne fra området. Man snakker om brugen af tandbørste og fluortandpasta og brugen af tandtråd eller interdentalbørster. Ved at få gjort grundigt rent, forstyrrer og fjerner man bakterierne på tandoverfladen, så de ikke kan fortsætte med at danne syre. Når bakterierne fjernes, vil hullet i tanden ikke kunne blive større. Tandlægen vejleder også i, hvilken kost der er mest hensigtsmæssig, så man ikke indtager så meget sukker.

Hvis det begyndende cariesangreb ligger på en flade, hvor tandlægen kan komme til, kan man forsegle overfladen med en lak. Når der er lak over cariesangrebet, vil der ikke kunne komme sukker ind til de bakterier, som vil sidde på tanden under lakken og de vil derfor dø og cariesangrebet vil blive stoppet. Samtidig kan der heller ikke sætte sig nye bakterier i carieslæsionen. Hvis carieslæsionen sidder i mellem tænderne, hvor det er svært for tandlægen at komme til, kan der lægges et depot af fluor. Fluor lægges i carieslæsionen fordi det har en hæmmende effekt på bakterierne, og det hjælper tandens emalje med at blive genopbygget og beskytte sig selv mod syren fra bakterierne. Dette kan dermed forebygge forværring af hullet i tanden.

Hvis man har held med at få stoppet et begyndende cariesangreb, vil området, grundet den øgede porøsitet, være mere tilbøjelig til at optage farvestoffer fra kosten og blive brunlig eller decideret sort med tiden. Mange patienter henvender sig med disse læsioner, og tror at det er nye huller i tænderne som udvikler sig. Den sorte farve er tværtimod et tegn på at carieslæsionen er stabil og inaktivt.

Dyb caries:

Hvis det begyndende hul i tanden (cariesangreb) får lov til at udvikle sig, vil det nå længere ind i tandens dentin. Syren fra bakterierne har nu opløst så meget dentin, at bakterierne kan bevæge sig ind og her fortsætte deres syredannelse længere inde i tanden. Den yderste emalje vil nu være så svækket, at der kan knække små stykker af og der vil dannes et reelt hul på overfladen.

Cariesangrebet i tanden er nu lidt tættere på tandens nerve, og de små porer som er i tandvævet, er blottet ud til mundhulen. Derfor vil et hul i en tand eller cariesangrebet i denne fase, ofte kunne give symptomer såsom isninger eller lette smerter ved påvirkning fra noget koldt eller sødt.

Tandlægen vil på dette stadie ofte udføre fyldningsterapi. Her fjerner man den syge tandsubstans, og lægger en fyldning af plast i tanden. Plasten formes i en tandform, som f.eks. kan være et metalbånd, som lægges rundt om tanden, så fyldningen får den rigtige form. En plastfyldning har tandens farve og man vil derfor stort set ikke kunne se, at man har fået lavet en fyldning. Nu er carieslæsionen fjernet, men det er stadig vigtigt at holde godt rent omkring fyldningen, da der ellers vil kunne sætte sig bakterier igen, og et nyt cariesangreb vil kunne opstå.

Meget dybt caries:

Har cariesangrebet fået lov til at udvikle sig, vil det komme tæt ind på tandens nerve.

Man vil ofte få symptomer fra et meget dybt cariesangreb. Det vil ofte være de samme symptomer som fra et mindre hul i tanden. Det vil altså sige følsomhed overfor kulde og sødt, dog vil symptomerne være tiltagende i intensitet. Hvis der er følsomhed over for varm mad og drikke, vil der i mange tilfælde være en betændelsestilstand inde i tandens nerve. Det vil sige, at bakterierne er nået så dybt ind i tanden, at der nu er bakterier inde i tandens nerve. Er dette tilfældet, vil tandlægen ofte være nødt til at rodbehandle tanden.

Er cariesangrebet ikke nået helt ind til tandens nerve, vil behandlingen på dette stadie, som udgangspunkt stadig være fyldningsterapi. En af måderne tandlægen afgør om nerven er afficeret eller ej er, hvis der ikke er voldsomme smerter og symptomer fra tanden. Her vil din tandlæge forsøge forsigtigt at fjerne den syge tandsubstans uden at nå ind til tandens nerve. Det er, for tandlægen, utrolig svært at sige på forhånd, om cariesangrebet er helt inde i nerven eller ej. Tandlægen kan prøve at fjerne al det syge væv på en gang, eller fjerne det af to omgange med nogle måneders mellemrum. At fjerne det syge væv af to omgange kaldes for gradvis ekskavering.

Når hullet i tanden er nået helt ind til nerven, sker der en inficering af nerven med bakterier. Denne periode er karakteriseret af stikkende og jagende smerter, hvor patienten typisk kan udpege præcis hvilken tand smerterne stammer fra. Nerven er på dette stadium stadig i live (vital). Ofte er smerterne så stærke at man ikke kan sove om natten, og selv den mindste berøring af tanden kan udløse stærke smerter (perkussionsømhed). Piller kan dæmpe smerterne kortvarigt, men hyppigst ikke fjerne dem helt. Den eneste lindrende faktor er hyppigt at have vand i munden, hvorfor patienter med denne tilstand tit sidder i venteværelset med en vandflaske, som de konstant tager små slurke af. Denne tilstand kaldes pulpitis irreversibilis, altså en betændelse i nerven, som ikke kan resolveres ved fyldningsterapi. Behandlingen til denne tilstand er rodbehandling, hvor tandens nerve fjernes.

Bliver tanden ikke rodbehandlet, vil bakterierne inde i tandens nerve nu nedbryde nervevævet helt, og dette vil endeligt gå helt til grunde. Særligt aggressive bakterier (anarobe bakterier) lever af det forrådnede væv inde i tanden. Når nerven er død kaldes tanden avital og den latinske diagnose på tanden er Necrosis pulpae, som betyder direkte oversat: Død nerve. På røntgenbilleder ses der ofte en mørk zone omkring rodspidserne, der indikerer at bakterier og bakterieprodukter nu kommer ud af tandens rødder og ud i knoglen. Knoglen tolererer dårligt denne bakterielle udfordring, og som resultat forsvinder knoglen tættest på rodspidserne, hvorfor den mørke zone på røntgen opstår.

Symptomerne her er ofte meget lignede dem af pulpitis irreversibilis, men smerterne er hyppigt mere af en diffus, murrende og dunkende karakter. Til tider kan det føles som om, tanden er for høj og eventuel lidt løs.

Ubehandlet vil infektionen og det øgede tryk forsøge at arbejde sig ud gennem knoglen, og blive til en tandbyld (abscess). Dette udmønter sig klinisk ved, at man får en stor hævelse i kinden ud for tanden. Smerterne i denne fase kan være næsten uudholdelige, hvorfor man skal søge behandling øjeblikkeligt. Tandlægen vil her tage trykket af hævelsen førend, at der kan rodbehandles.

En rodbehandling skal foretages, når cariesangrebet er nået helt ind til nerven eller når der ses stærke symptomer. Ved denne behandling fjerner tandlægen nerven inde i tandens rødder og tandens krone. Alt dette foregår naturligvis 100 % smertefrit hos Tandlægerne på Østerbro. Efter nerven er blevet grundigt udrenset og desinficeret kan nerverummet fyldes op med et specielt harpikslignende materiale (Guttapercha) efterfulgt af en stor plastfyldning, så tanden er lukket helt af. Hvis tanden er symptomfri efter noget tid, anbefales det, at tanden får en krone på, da den er svækket og nemmere kan knække.

Når cariesangrebet (hullet i tanden) er nået helt ind til nerven, sker der en inficering af nerven med bakterier. Denne periode er karakteriseret af stikkende og jagende smerter, hvor patienten typisk kan udpege præcis hvilken tand smerterne stammer fra. Nerven er på dette stadium stadig i live (vital). Ofte er smerterne så stærke at man ikke kan sove om natten, og selv den mindste berøring af tanden kan udløse stærke smerter (perkussionsømhed). Piller kan dæmpe smerterne kortvarigt, men hyppigst ikke fjerne dem helt. Den eneste lindrende faktor er hyppigt at have vand i munden, hvorfor patienter med denne tilstand tit sidder i venteværelset med en vandflaske, som de konstant tager små slurke af. Denne tilstand kaldes pulpitis irreversibilis, altså en betændelse i nerven, som ikke kan resolveres ved fyldningsterapi. Behandlingen til denne tilstand er rodbehandling, hvor tandens nerve fjernes.

Bliver tanden ikke rodbehandlet, vil bakterierne inde i tandens nerve nu nedbryde nervevævet helt, og dette vil endeligt gå helt til grunde. Særligt aggressive bakterier (anarobe bakterier) lever af det forrådnede væv inde i tanden. Når nerven er død kaldes tanden avital og den latinske diagnose på tanden er Necrosis pulpae, som betyder direkte oversat: Død nerve. På røntgenbilleder ses der ofte en mørk zone omkring rodspidserne, der indikerer at bakterier og bakterieprodukter nu kommer ud af tandens rødder og ud i knoglen. Knoglen tolererer dårligt denne bakterielle udfordring, og som resultat forsvinder knoglen tættest på rodspidserne, hvorfor den mørke zone på røntgen opstår.

Symptomerne her er ofte meget lignede dem af pulpitis irreversibilis, men smerterne er hyppigt mere af en diffus, murrende og dunkende karakter. Til tider kan det føles som om, tanden er for høj og eventuel lidt løs.

Ubehandlet vil infektionen og det øgede tryk forsøge at arbejde sig ud gennem knoglen, og blive til en tandbyld (abscess). Dette udmønter sig klinisk ved, at man får en stor hævelse i kinden ud for tanden. Smerterne i denne fase kan være næsten uudholdelige, hvorfor man skal søge behandling øjeblikkeligt. Tandlægen vil her tage trykket af hævelsen førend, at der kan rodbehandles.

En rodbehandling skal foretages, når cariesangrebet er nået helt ind til nerven eller når der ses stærke symptomer. Ved denne behandling fjerner tandlægen nerven inde i tandens rødder og tandens krone. Alt dette foregår naturligvis 100 % smertefrit hos Tandlægerne på Østerbro. Efter nerven er blevet grundigt udrenset og desinficeret kan nerverummet fyldes op med et specielt harpikslignende materiale (Guttapercha) efterfulgt af en stor plastfyldning, så tanden er lukket helt af. Hvis tanden er symptomfri efter noget tid, anbefales det, at tanden får en krone på, da den er svækket og nemmere kan knække.

Lad os hjælpe dig, uanset om du allerede har huller i tænderne eller blot vil forebygge caries.

Bestil tid her, hvis du har mistanke om et hul