Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Huller i tænderne (caries) – årsager, symptomer og behandlingsmuligheder


Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:00

Bestil tid

Mistænker du, at du har huller i tænderne? Huller i tænderne (caries) er en af de mest almindelige tandsygdomme, der rammer mennesker i alle aldre. Caries opstår, når bakterier i mundhulen bliver omdannet til syre, der gradvist nedbryder tandemaljen. Ubehandlet caries kan resultere i smerter, infektioner og i værste tilfælde ende med tandtab. På denne side kan du læse om, hvordan caries udvikler sig, hvilke symptomer, du skal være opmærksom på samt de mest effektive metoder til forebyggelse og behandling. 


Hvad er huller i tænderne (caries)?

Huller i tænderne, også kendt som caries, er en tandsygdom, hvor bakterierne i munden omdanner sukker til syre, som gradvist opløser tændernes emalje. Når emaljen opløses, bliver tandens struktur svækket og der dannes små fordybninger i tænderne. Uden rettidig behandling, kan caries nå dybere ind i tanden til tandbenet (dentin) og i værste fald tandens nerve (pulpa). Det kan forårsage smerter, øget følsomhed og i mere alvorlige tilfælde betændelse eller infektion, der kan kræve en rodbehandling eller tandudtrækning. 

Hvordan opstår huller i tænderne (caries)?

Huller i tænderne (caries) opstår oftest på grund af dårlig mundhygiejne og usunde kostvaner. Udviklingen af caries foregår således: 

  1. Plakdannelse: Bakterier samler sig på tænderne og danner plak. 
  1. Syredannelse: Når bakterierne får sukker, omdannes de til syre, der langsomt opløser emaljen. 
  1. Nedbrydning af emalje: Med tiden bliver emaljen porøs og nedbrydes, hvilket fører til et hul i tanden. 
  1. Påvirkning på dentinen: Hvis caries ikke behandles, kan hullet nå det blødere tandben (dentin) under emaljen, der gør tanden mere sårbar. 
  1. Skade på tandnerven: Ved fremskreden caries kan bakterierne nå tandens nerve, hvilket kan føre til smerte og ubehag. 

Hør vores tandplejer fortælle om huller i tænderne

Symptomer på huller i tænderne (caries)

Symptomer, som kan indikere, at du har huller i tænderne: 

  • Tandfølsomhed: Isninger ved indtagelse af kolde, varme eller søde fødevarer. 
  • Smerter: Især når man tygger eller bidder sammen. 
  • Synlige huller eller misfarvninger: Små sorte, brune eller hvide pletter på tænderne. 
  • Dårlig ånde: Kan forårsages af bakterieophobning i hullerne. 

Bestil tid til konsultation

Caries
Huller i tænderne

Hvordan ser huller i tænderne (caries) ud?

Huller i tænderne udvikler sig gradvist og kan variere i udseende afhængigt af sygdommens stadie: 

Tidlige stadier: De første tegn på caries viser sig ofte som små hvide pletter på tandens overflade. Pletterne opstår, når bakterierne omdannes til syre, som beskadiger emaljen. På det tidlige stadie kan vi ofte standse udviklingen og delvist genoprette tændernes sundhed med fluoridbehandling og øget fokus på god mundhygiejne. 

Moderat caries: Hvis caries ikke behandles i de tidlige stadier, kan emaljen begynde at få brune eller sorte misfarvninger. Tanden vil føles ru, og der kan opstå lette smerter eller følsomhed over for varme, kulde og sukker. 

Fremskreden caries: Når caries når tandbenet (dentin), bliver hullet dybere og skaden bliver mere alvorlig. Dentin er mindre hårdt end emalje og nedbrydes hurtigere, hvilket kan føre til øget følsomhed og smerter ved tygning eller temperaturændringer. 

Alvorlig caries: Hvis hullet når tandens nerve (pulpa), kan det føre til en betændelsestilstand, der giver stærke smerter, hævelse og i nogle tilfælde kan udvikle sig til en tandbyld. På dette stadie er en rodbehandling ofte nødvendig for at fjerne den inficerede nerve. I værste fald, kan tanden være så beskadiget, at det er nødvendigt at trække den ud. 

Årsager til, at huller i tænderne (caries) opstår

Indtagelse af sukkerholdige fødevarer og drikkevarer: Sukker fungerer som næring for bakterierne i mundhulen. Når bakterierne nedbryder sukkeret, producerer de syre, der opløser tandsubstansen. Jo mere sukker man indtager, des større risiko er der for caries. 

Manglende eller forkert tandbørstning: Hvis tænderne ikke børstes grundigt nok eller med den rette teknik, får bakterierne lov til at ophobe sig og danne plak. Plak består af en bakteriefilm, hvor bakterierne producerer syre, der nedbryder tandens emalje. 

Manglende brug af tandtråd: Tandbørstning alene kan ikke fjerne plak mellem tænderne, hvor bakterier ofte ophober sig. Uden brug af tandtråd forbliver disse områder uforstyrrede, hvilket øger risikoen for caries. 

Lav spytproduktion: Spyt har en naturlig rensende effekt på tænderne, da det hjælper med at neutralisere syre og skylle madrester væk. En lav spytproduktion kan øge risikoen for caries. 

Genetiske faktorer: Nogle mennesker er genetisk disponeret til at udvikle caries, f.eks. på grund af svagere emalje. 

Caries 3
Caries 4

Behandling af huller i tænderne (caries)

Behandling af huller i tænderne varierer afhængigt af, hvilket stadie cariesudviklingen er i. Ved at opdage caries i de tidlige stadier kan man begrænse skaderne og undgå mere omfattende behandling. 

 Der findes flere behandlingstyper: 

  • Fluorbehandling: I tidlige stadier kan fluorbehandling hjælpe med at beskytte emaljen og standse hullets udvikling. 
  • Plastfyldning: Små og mellemstore huller kan behandles med en plastfyldning. 
  • Rodbehandling: Hvis caries har nået tandens nerve, kan en rodbehandling være nødvendig. 
  • Tandudtrækning: Hvis tanden ikke kan reddes, skal den fjernes. Det er ofte tilfældet med visdomstænder som mange mennesker får fjernet på et tidspunkt i deres liv. Visdomstænder kan medføre komplikationer, som f.eks. infektioner, betændelse i tandkødet eller skader på de nærliggende tænder, hvilket kan gøre det nødvendigt at fjerne dem.  
karies 2
karies 3
Billede fra venstre: Begyndende caries, Dyb caries, Meget dyb caries, Caries ind i nerven og tanden skal rodbehandles

Hvordan kan du forebygge huller i tænderne (caries)?

Den bedste måde at forebygge huller i tænderne (caries) er gennem god mundhygiejne og sunde vaner: 

  • Tandbørstning: Børst tænderne mindst to gange dagligt med fluortandpasta for at fjerne plak og bakterier.  
  • Brug tandtråd: Tandtråd fjerner madrester og plak mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan nå. 
  • Spis sund kost: Reducer indtaget af sukkerholdige fødevarer og syreholdige drikkevarer. 
  • Få regelmæssige tandeftersyn: Besøg din tandplejer for regelmæssige tandeftersyn og rensninger for at forebygge caries. 

FAQ om huller i tænderne (caries)

Gør huller i tænderne ondt? 

Huller i tænderne (caries) kan give forskellige former for ubehag afhængigt af, hvilket stadie cariesudviklingen er nået. I de tidlige stadier er der ofte ingen symptomer, men efterhånden som hullet udvikler sig, kan der opstå isninger, ømhed eller en skarp smerte, især når man spiser eller drikker noget koldt, varmt eller sødt. Hvis caries når de dybere tandlag, kan smerten blive mere intens og vedvarende, særligt ved tygning eller tryk på tanden. 

Kan caries smitte? 

Nej, caries kan ikke smitte.

Kan caries børstes væk? 

Tidlige stadier af caries, hvor der kun er begyndende demineralisering af emaljen, kan i nogle tilfælde standses eller endda delvist genoprettes ved god mundhygiejne, brug af fluoridtandpasta og en sund kost. Dog kan reelle huller i tænderne ikke børstes væk, da skaden på tanden er permanent. Når caries har skabt et hul, kræver det professionel behandling hos tandlægen, hvor tanden behandles med en plastfyldning for at forhindre yderligere skade. 

Ved at opretholde en god mundhygiejnerutine, begrænse sukkerindtaget og besøge din tandplejer til regelmæssige tandeftersyn, kan du effektivt forebygge huller i tænderne (caries) og bevare en sund mundhule. 

Læs hvad vores patienter siger om os

Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:00

Se alle åbningstider

Kontakt os på +4588169696

Bestil tid
Tandlægerne på Østerbro