PlastfyldningHerunder fyldningsmaterialer

PLASTFYLDNINGER

Der er udviklet mange materialer, og i dag er det foretrukne plast. Den plast som anvendes i dag, er udviklet med en høj styrke, så den kan fungere på samme måde som amalgam. Plasten har mange fordele sammenlignet med sølvamalgam. Plastmaterialet har den egenskab, at den kan limes til tanden, hvilket betyder, at der kun skal fjernes den syge tandsubstans. Ved at plasten limes til tanden, holder plasten også tanden sammen, hvilket reducerer revnedannelser i tandens væv. En af plastens andre fordele er, at det er tandfarvet og kan formes ned til mindste detalje. Dette giver mulighed for at lave flotte kosmetiske behandlinger.

Hos tandlægerne på Østerbro har vi nogle regelsæt, som alle tandlægerne skal følge for at forbedre funktionen og ikke mindst det æstetiske resultat. Når en fyldning udføres bruges der ofte en form (matrice). Der hvor matricen møder tanden, er der risiko for spaltedannelse, hvilket øger risikoen for, at der kommer caries i tanden. For at undgå spalter, lægger vi altid et ganske tyndt lag af tyndfyldende plast (Flow-plast) langs matricen. Herved nedsættes sandsynligheden for at der dannes spalter væsentligt.

Ligeledes hos Tandlægerne på Østerbro skal alle plastfyldninger opbygges i flere forskellige farvenuancer. En farve er efter vores opfattelse ikke nok til at opnå et tilstrækkelig godt kosmetisk resultat. Vi starter altid med flere lag af gulligt plast dybest ned i fyldningen. Denne gule farve skal illudere tandens dentin (tandben). Plasten lægges i tynde individuelle skrå lag, som lyshærdes. Plasten lægges i skrå lag for at mindske virkningen af hærdningskontraktionen (sammentrækningen ved lyshærdning), og derved minimeres risikoen for spaltedannelse. Øverst i fyldningen lægges et tyndt hvidligt glasagtigt plastlag, som skal give god transluscens og imitere emalje. Igennem det hvidlige glasagtige lag af plast vil man svagt kunne ane den mere gullige plast dybest i fyldningen. Dette vil give tanden et naturligt ”spil” og ”liv”, så fyldningen ligner tand, og ikke bare en tilfældig fyldning. Plastfyldningen bygges altid op med de naturlige konturer. Det vil sige, at tandlæge søger at genskabe fyldningen med tyggeknuder, fordybninger, furer og riller. Ved at bruge naturen som guideline til hvordan fyldningen skal se ud, opnår man de gevinster, som evolutionen har udviklet tændernes morfologi til at kunne opnå.

Sølvamalgam

Før i tiden fyldte man tænderne med bly (plumbum), og dette har givet sølvfyldningerne kaldenavnet ”plombe”. Materialet blev videreudviklet, og sølvamalgam blev det foretrukne fyldningsmateriale. Når disse sølvfyldninger skal laves, er det nødvendigt at bore et hul med underskæringer, som kan holde ”plomben” i tanden. Dette er væsentligt, da amalgam i sig selv ikke kan limes til tanden. Dvs. at der skal fjernes en del mere tandsubstans, end det egentlig er nødvendigt, og dette er en ulempe. Vi ønsker at spare tandsubstans og bevare så meget tand som muligt.

En anden ulempe er, at sølvamalgam trækker sig sammen og udvider sig ved skiftende temperatur. Dette vil med tiden føre til træthed i tandens væv og dette kan give anledning til revner(kaldet infraktioner) i tanden.

Amalgam har også den ulempe, at det forurener miljøet og har et medansvar for kviksølvsforureningen i naturen. På baggrund af dette lavede Sundhedsstyrelsen i 2008 en ny regel. Amalgam kan nu kun anvendes, hvor det vurderes, at andre materialer(fx plast) er uegnede. Der skal være helt tørt, når en plastfyldning lægges, men der er få steder i munden, hvor det er vanskeligt at holde helt tørt, når en fyldning skal laves. Amalgam har ikke behov for, at området er tørt på samme måde, og det er derfor en fordel at anvende amalgam i disse situationer. Priser fra 383,5 DKK (fortand – lille fyldning).

Bestil tid til plastfyldning her