Tandeftersyn
Vi er lukket. Vi åbner igen tirsdag kl. 08:00
Bestil tidBestil tid til et tandeftersyn hos en af vores dygtige medarbejdere på Østerbro.
Bestil tid her
Hvorfor er tandeftersyn vigtige?
Regelmæssige tandeftersyn er vigtige for at opretholde et sundt og smukt smil. Til tandeftersynet bliver tænder og tandkød tjekket grundigt igennem for at forebygge eventuelle tandproblemer og forbedre din generelle tandsundhed. Et tandeftersyn foretages også oftest forud for større behandlinger, såsom rodbehandlinger, tandkroner, implantater m.m..
Varigheden af et tandeftersyn kan variere afhængigt af patientens individuelle behov. Generelt kan et almindeligt tandeftersyn tage omkring 30 minutter til en time. Hvis der er behov for yderligere behandlinger eller undersøgelser, kan dette naturligvis forlænge besøget. Varigheden af dit eftersyn vil du blive oplyst om, når du bestiller en tid.
Tandplejerne er specialiseret i tandeftersyn og derfor udføres behandlingerne udelukkende af tandplejere. Det er en udbredt misforståelse, at tandeftersyn udføres af tandlægen. Et tandeftersyn hos en tandplejer foretages oftest i forbindelse med det halvårlige/helårlige tjek eller i forbindelse med en forundersøgelse til en større behandling. Det anbefales normalt at besøge din tandplejer 1-2 gange om året, medmindre du har specifikke tandlægebehov, der kræver hyppigere besøg.
Hør tandplejeren Fie fortælle om forskellen på en tandplejer og tandlæge
Hvad indebærer et tandeftersyn?
Først gennemgår vi din journal for at forstå eventuelle tidligere tandproblemer eller bekymringer. Her har du også mulighed for at dele eventuelle udfordringer eller bekymringer, som din tandplejer kan tage et kig på under tandeftersynet.
Under undersøgelsen tjekker vi dine tænder, tandkød, tunge, kinder og gane for eventuelle problemer eller abnormiteter. Det inkluderer at kigge efter caries (huller), tandsten, plak, tandkødssygdomme og andre orale problemer. Vi benytter oftest et spejl, så vi kan vise dig de ting vi ser.
Røntgen og tandrensning
I nogle tilfælde tager vi et røntgenbillede af tænderne for at kunne foretage en mere detaljeret vurdering af dine tænder og kæber. Det kan hjælpe med at identificere problemer, der ikke er synlige med det blotte øje, såsom caries mellem tænderne eller problematiske visdomstænder. Dermed gør røntgen det muligt for tandlægen at identificere problemer tidligere i forløbet. Hertil kan der udarbejdes en behandlingsplan, der kan forebygge mulige problemer med tandsundheden.
Efter undersøgelsen foretager vi i de fleste tilfælde en tandrensning ved hjælp af specielle instrumenter. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave supplerende undersøgelser førend det er muligt at udføre en tandrensning. Dette vurderes i forlængelse med undersøgelsen. En tandrensning indebærer at fjerne plak og tandsten, der kan føre til caries og tandkødsproblemer. Plak er en klæbrig substans, der dannes af bakterier fra, som kan udvikle sig til tandsten, hvis plakken ikke fjernes. Dine tænder bliver også poleret for at give dem en glat overflade og forhindre, at plak kan fastgøre sig.
Høj kvalitet til fair priser
Se komplet prislisteTryg og smertefri behandling
Mere om osVi har lørdagsåbent
Bestil en tidDialogen efter et tandeftersyn
Efter undersøgelsen og rensningen vil vi diskutere resultaterne med dig. Hvis der er nogen identificerede problemer, bliver du oplyst om dine behandlingsmuligheder og får rådgivning om, hvordan du kan forbedre din mundhygiejne derhjemme.
Hvis vi har identificeret behandlingskrævende tilstande, vil vi hjælpe dig med at få bestilt en tid til tandlægen. Hvis ikke, vil vi planlægge, hvornår du bør komme til din næste undersøgelse.
Er det tid til dit halvårlige tandeftersyn eller har behov for at få tjekket en uregelmæssighed i dine tænder? Kontakt os i dag og book tid hos din tandplejer til et tjek.
Læs hvad vores patienter synes om os