Sinusløft Ønsker du at få foretaget et sinusløft?
Priseksempel på behandling
6.516 DKK
Vi er lukket. Vi åbner igen torsdag kl. 08:00
Bestil tidHVORFOR SINUSLØFT
Det er ofte i overkæbens kindtandsregion, at der mangler tilstrækkelig knogle til implantatbehandling. Årsagen er, at når en tand mistes, reduceres knoglekammen i højden. I denne region er det et særligt stort problem, da knoglekammen afgrænses af bihulerne(sinus), som er luftfyldte hulrum over tænderne. Skrues et implantat ind her, vil det kun være den midterste del af implantatet, som sidder i knogle, mens spidsen af implantatet vil rage ud i ”luften” i bihulen. Herved får implantatet ikke den fornødne styrke, og det vil ikke være muligt at lave et implantat, som vil kunne belastes.
I tilfælde som disse, kan der udføres sinusløft. Tandlægen laver et lille vindue(hul) i knoglen for at få adgang til bihulen. Bihulens bund er dækket af en slimhinde, som løftes forsigtigt op, og der indsættes transplantat af patientens egen knogle eller kunstig knogle. Herved løftes bunden sinus (bihulen) højere op i kæbeknoglen, og der vil derved blive plads nedenunder til et implantat. Vinduet til bihulen lukkes først med en membran og herefter med slimhinden. Helingen tager 4-6 måneder, og herefter vil der være tilstrækkelig med knogle til, at det er muligt at isætte et implantat.
Få hjælp til finansiering af tandlægeregningen med SparXpres eller Sundhed+. Læs mere om dette her.
Hvis der er ca. 4-5 mm knogle forud for sinusløftet, kan det ofte være tilstrækkeligt til at kunne etablere god primær stabilitet af et implantat, hvorved man kan indsætte implantatet og udføre sinusløftet i en seance. Dette er at foretrække da patienten skånes for en operation. Prisen for et sinusløft kommer ud over prisen for selve implantatet og ligger på ca. 4.500,-. Dertil kommer prisen for membranen og bedøvelsen.
Relaterede behandlinger
- Bedøvelse
- Behandling under Fuld Narkose
- Tandbro
- Implantatunderstøttet fuldkæbebroer
- Knogleopbygning
- Tandimplantat
- Tandkrone
Ønsker du at få foretaget et sinusløft? Hvis du vil vide, om du overhovedet har brug for et sinusløft, så kontakt os endelig