Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

TandpastaOptimal mundhygiejne


En tandpastas funktion er, sammen med tandbørsten, at lette fjernelsen af plakbelægninger. Ud over at være med til at fjerne plakken fra tænderne, kan tandpastaen også indeholde flere ingredienser med positive egenskaber som carieshæmmende effekt(hæmme huller i tænderne), tandstenskontrol, plakkontrol og afhjælpning af følsomme tandhalse.

De fleste tandpastaer indeholder følgende bestanddele:

  • Fluorid(fluor): Er det vigtigste stof i en tandpasta, og det er dokumenteret at have en positiv i cariesforebyggelsen. Dette stof er altafgørende for forebyggelse af caries(huller i tænderne) og det anbefales derfor, at man altid går efter en tandpasta med fluorindhold. Fluorid kan stoppe små huller i tænderne i at udvikles. Stoffet virker ved at nedsætte bakteriernes stofskifte, Så de ikke i samme grad kan udøve deres skadelige virkning. Fluorid kan forstærke emaljens krystalstruktur, så den er mere modstandsdygtig over for bakteriers syrepåvirkning.
  • Slibemiddel: Slibepartiklerne kan variere i hårdhed, størrelse og form. Jo hårdere partiklerne er, jo mere slibeeffekt har det og jo større de er, jo kraftigere sliber de. Det er ofte calciumfosfat(kridt), der anvendes som slibemiddel. Slibemiddel tilsættes for at fjerne farvestoffer fra tandoverfladen. Det er oftest det eneste virkemiddel i tandpasta med ”whitening”-effekt.
  • Bindemiddel: Bindemiddel tilsættes tandpasta for at opnå en ensartet konsistens af pastaen. Det er ofte alginater, agar eller cellulosederivater, som anvendes.
  • Væskefase og vandbindemiddel: For at undgå udtørring af tandpastaen, er det nødvendigt at tilsætte vandbindende stoffer. Oftest anvendes gelagtige væsker med hygroskopisk effekt. Dette kan fx være sorbitol, protylen glycol eller glycerin.
  • Overfladespændingsnedsættende middel: Disse stoffer får tandpastaen til at skumme. Det er syntetisk fremstillet i form af sæbe eller sæbelignende stoffer. Oftest anvendes natriumlaurylsulfat eller natriumlamylsorcosenial.
  • Smags- og sødestoffer: Her anvendes typisk sødestoffer (fx sorbitol eller saccarinnareium) eller æteriske olier(kanelolie, pebermmynteolie, mentololie, nellikeolie, anisolie).

 

Høj kvalitet til fair priser

Se komplet prisliste

Tryg og smertefri behandling

Mere om os

Vi har lørdagsåbent

Bestil en tid

For at opnå optimal mundhygiejne er det nødvendigt at børste tænder med flourtandpasta minimum 2 gange dagligt og bruge tandtråd. Derudover bør man regelmæssigt gå til tjek ved sin tandlæge.

Bestil tid ved en af vores behandlere her

Tandlægerne på Østerbro