Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Tandsten

Hvorfor får man tandsten og hvordan behandles det?

Har du oplevet at have hårde belægninger på dine tænder, som ikke forsvinder ved tandbørstning? Tandsten kan være årsagen, og det er vigtigt at vide, hvordan man håndterer det. På denne side finder du information om, hvad tandsten er, hvordan det påvirker din mundhygiejne, og hvad du kan gøre for at forhindre det. Læs videre for at få tips til at opretholde en sund mund.

Hvad er tandsten?

Tandsten er en hård belægning på tænderne, som dannes, hvis ikke tænderne rengøres tilstrækkeligt med tandbørstning og tandtråd. Kalken fra vores spyt forkalker de bakterier, vi ikke har fået fjernet tilstrækkeligt og sætter sig omkring tænder og tandkød som en hård belægning.

Symptomer på tandsten

Tandsten opstår hos os alle i mindre eller større grad. Det er ikke smertefuldt at have tandsten, men der er nogle symptomer, du bør være opmærksom på:

  • Ru overflade på tænderne: Hvis du kan mærke, at dine tænder føles ru eller ujævne, kan det være et symptom på tandsten
  • Misfarvninger: Tandsten kan ofte medføre gullige eller brunlige belægninger på tænderne, da tandsten tiltrækker farvestoffer fra mad og drikke
  • Tandkødsbetændelse: Hvis du oplever rødme, hævelse eller blødning fra dit tandkød kan det være et symptom på tandsten
  • Dårlig ånde: Da bakterier trives godt i munden, når der er tandsten, kan tandsten medføre dårlig ånde

Vi er lukket. Vi åbner igen mandag kl. 08:00

Se alle åbningstider

Kontakt os på +4588169696

Bestil tid

Hvorfor får man tandsten?

Det er helt normalt at få tandsten og vi vil alle opleve det gennem livet. Dog er der nogen, der oftere får tandsten end andre. Det kan skyldes mængden af kalk i dit spyt, din tandstilling eller simpelthen ren genetik.

Tandsten opstår, hvis plakken på tænderne ikke fjernes regelmæssigt og tilstrækkeligt med tandbørste og tandtråd. Plak er et blødt, klæbrigt lag af bakterier, der danner sig på tænderne. Når plakken får lov at sidde på tænderne i længere tid, begynder den at forkalke på grund af mineraler i spyttet og udvikler sig dermed til tandsten.

Der er flere faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle tandsten:

  • Dårlig mundhygiejne: Manglende eller utilstrækkelig tandbørstning og brug af tandtråd
  • Kostvaner: Mad og drikke, der indeholder meget sukker eller stivelse, kan fremme dannelsen af plak, der senere kan udvikle sig til tandsten
  • Spytproduktion: Personer, der producerer mindre spyt kan i højere grad være disponeret for at udvikle tandsten
  • Rygning: Rygning øger risikoen for at udvikle tandsten, da det gør plakken mere klæbrig og dermed sværere at fjerne

Hvordan undgår jeg tandsten?

Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at holde tandsten nede. Det vigtigste er, at du vedligeholder en sund mundhygiejne ved grundig tandbørstning og brug af tandtråd. Her er nogle råd til, hvordan du kan undgå at få tandsten:

  • Børst dine tænder grundigt: Det vigtigste, du kan gøre for at undgå at få tandsten, er at børste tænderne mindst to gange om dagen med en tandpasta, der indeholder fluor. Sørg for at børste tænderne i minimum to minutter og vær særligt opmærksom på tænderne bagerst i munden
  • Brug tandtråd dagligt: Tandtråd er afgørende for at fjerne plak og madrester mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan komme til. Ved at bruge tandtråd to gange dagligt, kan du forhindre, at plakken opbygger sig mellem tænderne og udvikler sig til tandsten
  • Reducér indtaget af sukkerholdige fødevarer: Fødevarer og drikkevarer, der indeholder meget sukker, kan være med til at fremme dannelsen af plak. Derfor kan det være en god idé at reducere indtaget af disse fødevarer
  • Drik rigeligt med vand: Vand hjælper med at skylle eventuelle madrester og bakterier væk fra tænderne
  • Besøg tandlægen regelmæssigt: Regelmæssige besøg hos tandlægen er afgørende for at opretholde en sund mundhygiejne. Din tandplejer kan udføre en professionel tandrensning som effektivt fjerner plak og tandsten samt give dig gode råd til, hvordan du bedst muligt opretholder en god mundhygiejne derhjemme

Er det vigtigt at fjerne tandsten?

Ja, det er meget vigtigt at få fjernet tandsten for at opretholde en sund mund og forebygge mere alvorlige tandproblemer. Ved at opretholde en sund mundhygiejne og få fjernet tandsten hos din tandplejer, kan du forebygge tandkødsbetændelse, forbedre din generelle tandsundhed samt bevare et sundt tandsæt.

Vi anbefaler, at du besøger din tandplejer hver 6. til 12. måned og får foretaget en grundig, professionel tandrensning. Det giver din tandplejer mulighed for at vurdere din munds sundhed, identificere potentielle problemer som f.eks. paradentose og huller i tænderne, før de udvikler sig til mere alvorlige tilstande.

Tidlig forebyggelse af eventuelle tandproblemer, er afgørende for at bevare et sundt og smukt smil i mange år fremover.

Kan man selv fjerne tandsten?

Vi fraråder kraftigt at forsøge at fjerne tandsten selv, da det ikke kan lade sig gøre med almindelig tandbørstning eller tandtråd. Hvis du prøver med andre metoder, risikerer du at skade både tandkødet og emaljen på dine tænder.

Gør det ondt at få fjernet tandsten?

Når du regelmæssigt får fjernet tandsten, vil tandrensningen generelt være en smertefri oplevelse. Hvis det derimod er længe siden, du sidst har besøgt tandlægen, kan der forekomme lidt ubehag.

Vi behandler dog altid skånsomt, så du oplever minimalt ubehag. Hvis du har tandlægeskræk, har vi stor forståelse for dine bekymringer og vi har mange års erfaring med at støtte og hjælpe patienter, så du føler dig tryg gennem hele behandlingen.

Sådan foregår en professionel tandrensning:

  • Inden behandlingen: Inden behandlingen starter, vil vores erfarne tandplejerteam lytte til dine behov og bekymringer. Vi ved, at mange kan føle sig nervøse, når de skal til tandlægen – særligt hvis de lider af tandlægeskræk. Derfor gør vi os meget umage for at skabe en tryg og afslappende atmosfære for at sikre, at du føler dig godt tilpas gennem hele processen.
  • Under behandlingen: Din behandler vil rense dine tænder for plak og tandsten ved hjælp af specialiserede redskaber, der effektivt og skånsomt fjerner tandsten. Vores tandplejere arbejder nænsomt, hvilket gør, at de fleste patienter ikke vil opleve ubehag i forbindelse med behandlingen.
  • Efter behandlingen: Når din tandplejer har fjernet al tandsten, vil du blive vejledt i, hvordan du bedst plejer dine tænder derhjemme for at forhindre opbygning af tandsten i fremtiden. Regelmæssige besøg hos din tandplejer er nødvendige for at opretholde et sundt tandsæt.

Bestil tid til en professionel tandrensning

Vi er her for at hjælpe dig med at opnå og bevare en sund mundhygiejne. Uanset om du har spørgsmål eller har brug for at booke tid til en professionel tandrensning, står vores behandlere klar til at tage sig godt af dig.

Vi er lukket. Vi åbner igen mandag kl. 08:00

Se alle åbningstider

Kontakt os på +4588169696

Bestil tid
Tandlægerne på Østerbro