TændernesAnatomi

Tænderne

Læs om tændernes anatomi her

Tænderne er vigtige for alle mennesker, og de har flere funktioner. Vi bruger selvfølgelig tænderne til at tygge med, men de er også vigtige i forhold til at kunne tale, ligesom det i dag også har stor betydning at have flotte æstetiske tænder. Tænderne skal være stærke, for at kunne tygge og bide. De består af en ydre hård skal, kaldet emalje, som understøttes af den mindre hårde dentin, også kaldet tandbenet. Inde i dentinen ligger nerve-og karvæv, kaldet pulpa. Pulpa forsyner tanden med næring og nerver, som giver tænderne følsomhed.

Tænderne deles op i to dele. Kronen, er den del, som er synlig i munden og er dækket af emaljen. Den anden del af tanden, er roden, som sidder nede i knoglen under vores tandkød, og sørger for, at tanden sidder godt fast. Tænderne varierer i form og størrelse afhængig af, hvor i munden de sidder og hvad deres funktion er.

• Fortænder(incisiver): Vores fortænder er lange og slanke, og de har en lige skærekant, så de kan bruges til afbidning. Vi har 4 fortænder i overkæben og 4 fortænder i underkæben.
• Hjørnetænder: Hjørnetænderne er de lange spidse tænder, som sidder mellem fortænder og kindtænder i både over- og undermund. Hjørnetænderne bruges også til at bide af og flænse med.
• De små kindtænder(præmolarer): Vi har to små kindtænder i hver side i både over- og underkæbe. De små kindtænder har 2 eller 3 tyggeknuder, kaldet cuspides. Tyggeknuderne er de to forhøjninger på tandens tyggeflade, og deres funktion er at findele føden.
• De store kindtænder(molarer): De store kindtænder, sidder bagest i tandrækkerne og består af 6-årstanden, 12-årstanden og visdomstanden. De store kindtænder har 4 eller 5 tyggeknuder(cuspides), afhængig af, hvor de sidder. Molarerne er også med til at tygge og findele føden, inden den synkes. Det er ikke alle, som får deres visdomstænder.

Emaljen

Emaljen er det højest mineraliserede væv i kroppen, og er hårdere end selv vores knogler. Det er den hvide hårde skal, som dækker alle vores tandkroner. Emaljen er et ”dødt” væv, da det ikke har kar- og nerveforsyning, og kan derfor ikke genopbygges, hvis det knækker af. Emaljen består af apatit krystaller bestående af hovedsageligt calcium og fosfat, og er bygget op i en meget stærk struktur, så det er meget hårdt.

Dentin

For at den hårde emalje ikke skal knække, er det nødvendigt med støtte fra et blødere væv nedenunder, som er mere elastisk og kan give efter. Dentinen, tandbenet, er et mineraliseret, elastisk væv(collagen) og har en gullig farve. Dentinen understøtter den sprøde emalje og beskytter samtidig de nerver og kar, som ligger inde i dentinen. Der er dentin i hele tanden, i kronen er dentinen dækket af emaljen og i roden er dentinen dækket af cement. Dentinen er opbygget med kanaler, som løber ude fra emaljen og ind til kammeret i midten af tanden, hvor nerver og kar ligger. I disse kanaler løber der væske og celler, kaldet odontoblaster. Odontoblasterne danner dentin og kan danne mere dentin ind mod pulpa igennem hele livet, hvis tanden bliver beskadiget. Dette kan være grundet caries, erosioner, kraftigt slid eller fraktur. Dentin er et sensitivt væv og kan føle smerte, sødt, kulde og varme som et forsvarssystem, hvis det bliver blottet ud mod mundhulen. Herved kan tanden fortælle, hvis der er noget galt, eller at man skal passe på den.

Pulpa

Pulpa er en fællesbetegnelse for tandens kar, bindevæv og nervevæv. Pulpa ligger beskyttet inde i dentinens hulrum i kronen, pulpakammeret, samt i røddernes kanaler.

Dentin og pulpa dannes fra de samme celler og har et tæt samarbejde. Det er pulpa, som danner dentinen og kan signalere til dannelse af mere dentin, for at beskytte pulpavævet. Det er pulpaavævet, som sørger for næring til dentinen via de blodkar, som løber i pulpavævet. Og det er pulpavævet, som beskytter dentinen og giver den sensitivitet i form af nerver.

Hvis pulpa bliver udsat for en bakteriel infektion, et traume eller caries, vil det kunne blive beskadiget og kunne medføre, at pulpavævet dør og der kan, i værste fald, dannes en tandbyld(absces). Det kan være en smertefuld proces og kræver en rodbehandling, hvor al pulpavævet fjernes fra tanden. Hvis tanden ikke får en rodbehandling, vil den nedbydes og det vil ende med, at den skal trækkes ud.

RODCEMENT OG PARODONTALMEMBRANEN

Tænderne er vigtige for alle mennesker, og de har flere funktioner.

Rodcementen består af et tyndt lag mineraliseret væv, som minder lidt om knoglevæv, der løber dog ikke kar og nerver i cementen.

Rodcementen dækker dentinen på roden, ligesom emaljen dækker dentinen i kronen. Emaljen og dentinen mødes ved tandhalsen og grænsen kaldes for emalje-cementgrænsen. Det er her krone og rod deles fra hinanden.

Roden sidder fast nede i vores kæbeknogle, alveolarknoglen. Fra cementen og ind i knoglen løber specielle ligamenter (fibre) bestående af bindevæv. Dvs. ligamenterne sidder fast i tandens rodcement i den ene ende, og i den anden ende, er de hæftet til vores kæbeknogle.

Ligamenterne holder tænderne på plads. De er lidt elastiske og kan give sig under tygning. Ligamenterne indeholder også sensitive nerver, så når vi tygger, er det disse ligamenter, som gør, at vi ved hvor tænderne er og hvor hårdt vi kan tygge. Det er ligamenterne, som reagerer, hvis vi tygger på f.eks. en sten, og sender signaler til hjernen om, at musklerne ikke skal ikke skal tygge hårdt mere.

Kæbeleddet

Vores underkæbe sidder fast til vores kranie via vores kæbeled, som består af to led på hver sin side af hovedet lige foran øret. Leddet indeholder en ledskive (discus), som gør det muligt at udføre både hængsels- og glidebevægelser i leddet, så vi kan åbne og lukke munden, føre kæben ud til begge sider og lave cirkulære bevægelser. Det, at kæbeleddet er så fleksibelt gør, at vi smertefrit kan tygge, tale og synke. Kæbeleddet er beskyttet af en ledkapsel. Flere muskler er hæftet fast til underkæben, så vi kan gabe op og lukke i, samt tygge maden og tale.

Har du nogle spørgsmål eller er det snart tid til en tandrensning?

Så kontakt os her