Paradentose Har du problemer med paradentose?

Se vores video herover eller læs mere herunder

Priseksempel på behandling

926 DKK

Vi har desværre lukket nu.

Bestil tid

Hvad er Parodontose

Parodontose(Parodontitis) kaldes de løse tænders sygdom og i folkemunde ”paradentose”, som vi vil kalde det i det følgende.

Det er en hyppig sygdom, som mange voksne kæmper med. Over halvdelen af den voksne befolkning over 45 år har sygdommen i en eller anden grad, hvorfor det med rette kan kaldes en folkesygdom.

Sygdommen opstår fordi bakterier får lov til at trænge ned under tandkødet og leve uforstyrret. Dette resulterer i, at den tandbærende del af kæbeknoglen mellem tænderne nedbrydes, og tænderne bliver herved løse, fordi de ikke har knoglen at hæfte sig til. Sygdommen begynder som en tandkødsbetændelse(gingivitis), som får lov til at udvikle sig, fordi der ikke bliver behandlet og af patienten selv ordentligt renholdt.

Omkring 90 % af de 20-årige i Danmark har tandkødsbetændelse, og har derfor stor risiko for at udvikle paradentose senere i livet.


Sådan opstår paradentose

Her får du intet bedre end en fantastisk oplevelse – selv med tandlægeskræk!!

Paradentose opstår oftest i 30-40-års alderen. Jo tidligere i livet paradentose udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er tilstanden. Efter 40-års alderen er paradentose den hyppigste årsag til tandtab i Danmark .

Hos Tandlægerne på Østerbro lægger vi stor vægt på at komme sygdommen i forkøbet, da det er vigtigt for os, at vores patienter har sine egne tænder gennem livet. Vi lægger mange kræfter i forebyggende behandling og løbende kontrol og behandling, hvis sygdommen er til stede.

Nedenfor kan du læse om, hvorfor sygdommen paradentose opstår og hvilke faktorer, som spiller ind på, om man får sygdommen. Først kan du læse en lille introduktion til, hvordan den sunde raske tand og tandkød ser ud, da det gør det nemmere at forstå, hvordan sygdommen opstår og udvikler sig.

Billedet til venstre viser de sunde forhold på den ene side af tanden, og på venstre side, ses parandentose med tab af knogle

Den sunde tand og det sunde tandkød

Paradentose opstår oftest i 30-40-års alderen. Jo tidligere i livet paradentose udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er tilstanden. Efter 40-års alderen er paradentose den hyppigste årsag til tandtab i Danmark .

Hos Tandlægerne på Østerbro lægger vi stor vægt på at komme sygdommen i forkøbet, da det er vigtigt for os, at vores patienter har sine egne tænder gennem livet. Vi lægger mange kræfter i forebyggende behandling og løbende kontrol og behandling, hvis sygdommen er til stede.

Nedenfor kan du læse om, hvorfor sygdommen paradentose opstår og hvilke faktorer, som spiller ind på, om man får sygdommen. Først kan du læse en lille introduktion til, hvordan den sunde raske tand og tandkød ser ud, da det gør det nemmere at forstå, hvordan sygdommen opstår og udvikler sig.

Høj kvalitet til lave priser

Høj kvalitet til lave priser

Se komplet prisliste
Tryg og smertefri behandling

Tryg og smertefri behandling

Mere om os
Vi har lørdagsåbent

Vi har lørdagsåbent

Bestil en tid

(gingivitis) Tandkødsbetændelse

Tandkødsbetændelse er det første tegn på sygdom i tandkødet. Tandkødet vil fremstå lettere hævet, tandkødsranden vil være dyb rød og der vil forekomme blødning ved tandbørstning og brug af tandtråd eller tandstikkere. Tandkødet vil være løsere tilhæftet rundt til tanden, altså det sidder ikke så stramt rundt om tanden, og det kan være temmelig ømt.

Tandkødet vil have let til blødning ved blot den mindste mekaniske påvirkning, da kroppens forsvarsmekanismer prøver at bekæmpe de bakteriebelægninger, som sidder tæt på tandkødet. Det er de hvide blodlegemer, som kroppen sender af sted, for at bekæmpe bakterierne. For at de hvide blodlegemer kan få adgang til bakterierne, dannes en masse små nye blodkar helt ude i tandkødet. Når blodkarrene ligger helt tæt på tandkødets overflade, vil det fremstå meget rødt, og det vil kunne bløde selv ved mindste påvirkning. Blødningen er et klart tegn på, at der er betændelse, og man kan derfor bruge blødningstendensen som diagnostisk indikator på, at der er et bakterielt angreb, og at bakterierne ikke fjernes effektivt nok fra tænder og tandkødsrand af patienten selv.


Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelse i tandkødet omkring kronen. Det er kun i det øvre tandkød, at betændelsen sidder, og der er endnu ikke ødelagt nogen fibre eller mistet noget knogle.

Er man ryger, vil symptomerne på tandkødsbetændelse ses mindre. Nikotinen i cigaretterne får blodkar til at trække sig sammen, hvorfor hævelsen og blødningen ikke vil kunne ses i samme grad.

Hvis tænder og tandkød ikke bliver holdt rent, vil der samles bakterier langs tandkødskanten. Får bakteriebelægningerne (kaldet plak) lov til at sidde hen uforstyrret i en længere periode, vil spyttets elementer mineralisere (forkalke) plakken, som derved bliver omdannet til tandsten. Tandsten er altså bakteriebelægninger, som forkalker og bliver til hårde belægninger. Tandstenen har en ujævn ru overflade, og derfor kan endnu flere bakterier sætte sig sætte sig fast. Bakteriebelægningerne og tandstenen virker irriterende og fører til betændelse i tandkødet.

Hvis belægninger og tandsten fjernes fra tænderne og tænderne holdes rene, vil tandkødsbetændelsen gå i sig selv efter få dage og tandkødet vil være sundt igen. Man kan dog ikke selv fjerne tandsten, det er en opgave for tandlægen eller tandplejeren. Nogle mennesker danner tandsten hurtigere og voldsommere end andre, og det er en god ide at snakke med sin tandlæge/tandplejer om, hvor ofte det er nødvendigt med en tandrensning for at få fjernet tandsten.

Paradentose (parodontitis) hvad er det?


Hvis en tandkødsbetændelse ikke behandles, vil denne sprede sig længere ned af tanden og ødelægge parodontalmembranens fibre. Fibrene holder tænderne fast i kæbeknoglen, og kæbeknoglen vil blive opløst. Herved har tandkødsbetændelsen udviklet sig til parodontose. Ved parodontose er bakterierne diffunderet længere ned ad tanden, altså under tandkødsranden. Når bakterierne er under tandkødet, sker der en ændring af forholdet af hvilke typer af bakterier der trives her. Det er især bakterier, der kan leve uden ilt (anaerobe bakterier), som kan overleve her. Disse er samtidig mere ondartede.

Tandkødet vil fortsat se uændret ud set udefra mht. højde og blive siddende løst rundt om tanden op til hvor kronen begynder. Men da fibre og knogle under tandkødet er begyndt at blive nedbrudt, bliver knoglehøjden lavere, og tandkødslommerne (pocherne) vil blive dybere. Når tandkødslommen bliver dybere, åbner det nye muligheder for nye og flere bakterier at kravle dybere ned og dannelsen af tandsten vil også ske nede i lommerne. Dette vil medføre yderligere tab af fibre og knoglehøjde. Jo dybere en tandkødslomme er, jo længere er paradentosens sygdomsforløb fremskreden. I takt med, at tandkødslommerne bliver dybere, opstår en ond cirkel. Det bliver mere og mere umuligt at holde rent, da tandbørsten maksimalt når 1mm under tandkødsranden. Det vil sige, at man nu ikke kan fjerne bakterierne (de bløde belægninger) ved simpel tandbørstning, og desuden kan tandbørsten ikke børste tandstenen væk.

Årsagen til, at parodontalmembranens fibre og knoglen nedbrydes, er en reaktion fra kroppens eget immunforsvar. Immunforsvaret sender flere forskellige celler til området, for at få nedbrudt bakterierne og danne en barriere imod dem. Cellerne virker ikke kun på bakterierne, men påvirker også opbygnings- og nedbrydningsprocesser i vævet. Cellerne påvirker i den retning, at der sker en øget nedbrydning af væv, hvilket fører til tab af fibre og knogle. Dette er en hel normal reaktion. Når der er en infektion i kroppen, nedbrydes noget væv, for at der kan blive plads til væv, som kan bekæmpe infektionen. Dette er væv (granulationsvæv) med mange små blodkar og en masse celler fra vores immunforsvar, som vil forsøge at nedkæmpe betændelsen. Andre steder i kroppen, er det muligt at genopbygge det nedbrudte væv, når betændelsestilstanden er ovre. Parodontalmembranens fibre og knoglevæv er dog et meget komplekst væv, og kan ikke genopbygges til sin oprindelige form efter en infektion. Knogletabet under paradentose er altså et resultat af, at kroppen prøver at bekæmpe en infektion.

Der ses sjældent symptomer fra paradentose før fæstetabet er omfattende. Det er derfor yderst vigtigt, at få tjekket sine tandkødslommer jævnligt hos tandlægen, så der kan blive holdt øje med udviklingen.

Når paradentosen har udviklet sig, kan der opleves dårlig smag i munden og blødning og pus fra tandkødslommerne.

Ved en fremskreden paradentose, vil tænderne ofte blive løse og flytte sig i tandrækken. Dette kan føre til, at biddet bliver anderledes. Det kan ses på røntgenbilleder, hvor fremskreden en paradentose er.

Samtidig med, at knoglen forsvinder, kan tandkødet trække sig længere tilbage. Dette betyder, at tandhalse og rødder blottes. Når tandhalse blottes, kan der opleves isninger i forbindelse med at drikke eller spise koldt og varmt.

Får sygdommen lov til at forløbe, vil sygdomsforløbet ende med, at knoglefæstet omkring tænderne til sidst er helt væk, så der ikke længere er noget, der fæstner tænderne til kæben. Resultatet heraf vil være, at tænderne falder ud og dermed mistes.

Aggressiv paradentose

Paradentose findes også i en mere aggressiv form. Den aggressive paradentose begynder ofte i en tidlig alder. Faktisk kan den begynde allerede, når der kun er mælketænder. Udvikler et barn denne sygdom, kaldes det præpubertal paradentose. Sygdommen kan også begynde, når de blivende tænder er kommet frem, så kaldes sygdommen for juvenil paradentose (”ungdomsparadentose”.)

Den aggressive form af paradentose er ofte arvelig. Sygdommen udvikler sig noget hurtigere og mere aggressivt end den almindelige form af paradentose.

Behandling afParadentose

Målet for en behandling af paradentose er først og fremmest at standse sygdommen, så der ikke sker yderligere knogletab. Man sigter efter, at patienten kan beholde sine egne tænder længst muligt i livet.

Eftersom det er bakterier, som forårsager sygdommen paradentose, vil den indledende behandling være, at få minimeret bakterierne.

Behandlingen er et godt samarbejde mellem behandler og patient. Tandlægen vil instruere og motivere sin patient til at få en optimal mundhygiejne, en god børsteteknik og anvendelsen af tandtråd, eller interdentalbørster er altafgørende for at kunne holde ordentligt rent mellem tænderne. Behandlingen vil også indeholde motivering til permanent rygestop, hvis paradentosepatienten er ryger. Rygning forværrer sygdommen, og det er svært at stoppe sygdomsprocessen, hvis patienten vedholder sin rygning.

Efterfølgende vil tandlægen eller tandplejeren foretage en meget grundig tandrensning. Her fjernes tandsten og bakterier over og under tandkødet. Dette kaldes i daglig tale for paradentosebehandling. Der skal renses godt ud nede i tandkødslommerne, og det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at lægge lokalbedøvelse for, at det kan lade sig gøre. Når der renses ud, fjernes tandsten og tandoverfladerne glattes. Dette gør det sværere for nye bakterier at sætte sig på tandoverfladen. De tilstedeværende bakterier vil blive forstyrret, og vil have sværere ved at etablere sig igen. En paradentosebehandling skal gentages omkring hver 3. måned, for at man kan holde paradentosen nede. I nogle tilfælde, vil det være nødvendigt at give antibiotika i forbindelse med tandrensningen.

I dagene efter en paradentosebehandling, vil der kunne opleves ømhed, og tænderne vil kunne føles mere løse end før. Efterfølgende vil tænderne begynde at føles mere faste, fordi infektionen bliver mindre.

Er behandlingen succesfuld, vil knogleniveauet blive stabiliseret og der vil ikke mistes yderligere knogle. Da det er en kronisk sygdom, vil sygdommen ikke være helbredt, men den holdes nede. I få tilfælde, vil der kunne ses en heling, hvor der i ringe grad vil ske en genopbygning af knoglen, men i de fleste tilfælde, vil den mistede knogle aldrig komme igen, med mindre der foretages en kirurgisk knogleopbyggende behandling.

Tandkødet vil ikke længere være irriteret, og bliver derfor mere fast og får sin lyserøde farve tilbage. Som følge af, at betændelsen forsvinder, vil tandkødet ikke længere være hævet, og tandkødslommerne vil blive mindre. Når tandkødet bliver mere fast og ikke er hævet, vil man kunne se blottede rødder. Dette er et sundhedstegn og mange må leve med, at tandkødet ikke dækker de mørke mellemrum som tidligere.

Det er vigtigt, at være opmærksom på, at man vil være paradentosepatient hele livet. Sygdommen kan aldrig helbredes helt. Derfor er det vigtigt, som patient, at gå til sine regelmæssige tandlægebesøg og holde en rigtig god mundhygiejne gennem hele livet, så sygdommen holdes nede. Samtidig er det vigtigt, at et rygestop er endeligt. Slækker man på det, vil sygdommen hurtigt kunne blusse op igen og udvikle sig.

EN KIRURGISK PARADENTOSEBEHANDLING


Dersom at den almene paradentosebehandling ikke er tilstrækkelig for at opnå et godt resultat, hvor sygdomsudviklingen bremses, er der mulighed for at gå skridtet videre og foretage kirurgisk behandling. Før man påbegynder dette, er det væsentligt, at alle andre muligheder er afprøvet, og at patienten ikke selv kan gøre mere for, at sygdomsudviklingen bremses. Et kirurgisk indgreb vil ikke have nogen effekt, hvis der ikke er optimal mundhygiejne og patienten ryger.

En operation har til formål at give tandlægen maksimalt overblik over de tandrødder, der skal renses. Dette giver mulighed for, at fjerne granulationsvæv(betændelsesvæv), at rense tænderne bedre og mere effektivt på hele rodens overflade. Herved efterlades overfladerne glattere, og der vil være større mulighed for at få bremset sygdomsudviklingen. En sidegevinst ved en kirurgisk paradentosebehandling er, at tandkødslommerne ofte reduceres markant efter operationen, hvilket gør det nemmere for patienten at holde rent med tandbørste.

Operationen

Før operationen går i gang, afdækkes patienten sterilt og der lægges en effektiv lokalbedøvelse. Herefter klappes tandkødet til side foran de parodontoseramte tænder, så der kommer et overblik over alle tænderne og deres rødder. Først fjernes granulationsvæv (betændelsesvævet), for at få overblik og efterfølgende foretages en grundig tandrensning. Al tandsten og alle bakteriebelægninger fjernes, så overfladen på roden bliver glat. Efter rensningen lægges tandkødet forsigtigt på plads og sys sammen igen. Omkring en uge efter indgrebet skal stingene fjernes. Efter operationen, skal der skylles med klorhexidin morgen, middag og aften i den følgende måned.

Det er ikke et stort indgreb og der ses normalt ikke et større ubehag efterfølgende. De eventuelle smerter kan dækkes med almindeligt smertestillende som Ibumetin, Ipren eller Panodil.

Ofte vil tandlægen give en antibiotikabehandling samtidig med den kirurgiske paradentosebehandling. Det kan have en synergistisk effekt (positiv indvirkning på hinanden), og der vil kunne opnås et bedre behandlingsresultat.

Paradentoses sammenhæng med arvelighed, livsstil og sygdomme

Arvelighed

Hvis én eller begge forældre har sygdommen paradentose, er der forhøjet risiko for, at man selv kan udvikle sygdommen. Det er nemlig bevist, at der kan være en arvelig disposition. Det er især den aggressive form for paradentose, som ses at være arvelig, i sjældne tilfælde, kan dette også ramme børn.

Livstil – Rygning

Er man ryger, har man større risiko for at udvikle paradentose.

  • Det er bevist, at rygere har signifikant mere knogletab, flere mistede tænder og dybere pocher (tandkødslommer). Entydige resultater siger, at der er hyppigere og hurtigere sygdomsudvikling hos rygere.
  • Jo mere der ryges pr. dag og jo længere tid man gør det, jo større sygdomsudvikling ses. Rygere har 15-20 gange større risiko for at blive ramt af en aggressiv paradentose.
  • Har man røget 20 cigaretter hver dag i 20 år, ses 20-25 gange større risiko for udvikling af sygdommen.
  • Rygningen dæmper de kliniske symptomer på parodontose. Der ses ikke så voldsom hævelse af tandkødet, blødning og betændelse i samme grad, som hos patienter som ikke ryger. Det vil sige, at det ”skjuler” alvorligheden af sygdommen.
  • Samtidig er effekten af paradentosebehandling dårligere hos rygere end hos ikke-rygere, både for kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling.
  • 90 % af de behandlinger, som ikke har succes er rygere.
  • Det er især kroppens immunforsvar og sårheling, som hæmmes af rygning. Dette giver bakterierne mulighed for rigtigt at få fat, så udviklingen af paradentose tager fart. Samtidig ses der rigtig dårlige resultater af både ikke-kirurgisk og kirurgisk paradentosebehandling, da der er meget dårlig sårheling og immunforsvaret ikke magter at holde bakterierne væk.
  • Tandlægen eller tandplejeren vil derfor snakke og vejlede omkring rygestop, da det er en stor faktor i forbindelse med paradentose.
  • Stopper man med at ryge, ses bedre behandlingsresultater og sygdomsudviklingen vil kunne bremses.

 

Diabetes

Diabetes (sukkersyge) er en systemisk sygdom, hvor blodets glukose (blodsukker) er kronisk forhøjet, på grund af nedsat insulinproduktion eller nedsat cellefølsomhed over for insulin. Den øgede glukose i blodet påvirker kroppens immunsystem, hvilket giver øget risiko for at udvikle paradentose.

Det er især patienter uden et velreguleret blodsukker, der har en høj risiko for at udvikle sygdommen, og disse patienter reagerer ikke lige så godt på paradentosebehandling, som patienter med et velreguleret blodsukker.

Sammen med egen læge, kan man lægge en plan for, hvordan man lever sit liv, så blodsukkeret er reguleret. Det er vigtig at snakke med tandlægen, hvis man har diabetes. Tandlægen vil vejlede i, hvordan man skal forholde sig til den øgede risiko for paradentose i forbindelse med sygdommen diabetes.

Man har i de senere år fundet ud af, at der er en direkte sammenhæng mellem diabetes og paradentose. Videnskabelige studier viser, at ved at behandle paradentose mindskes behovet for insulin væsentligt.

Ligeledes har man etableret en sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og paradentose. Idet man har fundet paradentosebakterier dybt inde i åreforkalkningerne i hjertes kranspulsårer.

Hvad kan man gøre for at undgå paradentose?

  • Hvis man gerne vil undgå tandkødssygdomme, er det altafgørende, at man holder sine tænder rene.
  • En god mundhygiejne opnås med en god børsteteknik, ved anvendelse af fluortandpasta og brugen af tandtråd, tandstikker eller interdentalbørster til at holde rent i mellem tænderne.
  • En grov og sund kost uden for meget sukker er også væsentlig, så der ikke tilføres næring til de bakterier, som er i munden.
  • Samtidig er det vigtigt, at man går til sine regelmæssige tandeftersyn og får taget jævnlige røntgenbilleder, så tandlægen kan holde øje med tænder, knogle og tandkød og hvordan det går med den daglige mundhygiejne.

 

Har du problemer med paradentose? Få hjælp fra vores dygtige behandlere.

Bestil tid

Vi har gratis parkering, som du kan benytte som patient.
Derudover går linje 1A lige til døren, foruden at vi ligger blot få minutters gang fra Svanemøllen Station.