Knækket tandHvad skal man gøre
Vi er lukket. Vi åbner senere i dag kl. 08:00
Bestil tidEr din tand knækket? Kontakt os med det samme for at få en hurtig behandling. Hos Tandlægerne på Østerbro står vi altid klar til at hjælpe dig og kan ofte tilbyde akutte tider inden for nogle timer eller få dage. Læs mere om akut behandling her.
Hvad sker der, når en tand knækker
Når en tand knækker kan det være til stor gene for dig. Det kan både gøre ondt og irritere tungen eller kinden på grund af skarpe kanter. Derudover er en knækket tand mere skrøbelig end en intakt tand og risikoen for, at den yderligere skades er derved større. Det er derfor vigtigt, at du søger hjælp hos tandlægen hurtigst muligt, hvis en af dine tænder knækker. Vi har god erfaring med knækkede tænder og udfører 100 % smertefrie behandlinger.
Hvorforknækker en tand?
Generelt er tænder meget stærke og kan klare store kraftpåvirkninger i form af tygning og afbidning af vores mad. Der kan imidlertid være ting, som svækker tænderne og dermed øger risikoen for, at en tand knækker.
Ting som kan svække tænderne og dermed øge risikoen for, at de knækker er overordnet:
- Rodbehandlinger. Når en tand rodbehandles fjernes tandens nerve. Dette gør, at tænderne bliver mere sprøde og svækkede i forhold til ikke-rodbehandlede tænder. Dels fordi at der under selve rodbehandlingen fjernes tandsubstans og dels på grund af, at tandens eftergivelighed bliver mindre, efter en rodbehandling. De rodbehandlede tænder knækker derfor oftere end ikke rodbehandlede tænder. Dette gælder især de store og små kindtænder, som udsættes for store kraftpåvirkninger, når vi tygger. Netop på grund af den store risiko for at rodbehandlede tænder knækker, får mange af disse tænder en omsluttende restaurering på – en tandkrone. For mere information vedrørende Rodbehandling, se afsnittet herom.
- Huller i tænderne (caries). Store huller i tænderne gør, at meget tandsubstans mistes, hvormed tænderne svækkes og nemmere knækker, når vi for eksempel tygger med dem. Alt afhængigt af hvor stort hullet i tanden er, kan en større eller mindre del af tanden knække af. For mere information vedrørende huller i tænderne og behandlingen heraf, se afsnittet: Huller i tænderne.
- Fyldninger i tænderne. Hvis tanden for eksempel har haft et hul og er blevet behandlet med en plastfyldning, er der ligeledes en øget risiko for, at tanden kan knække. Hvis tanden primært udgøres af fyldningsmateriale frem for tandsubstans er tanden således meget svækket.
- Revner i tænderne (infraktioner). Med en revne i tanden er der risiko for, at tanden på et tidspunkt vil knække. Hvis revnen går dybt ind i tanden, kan dette få fatale følger for den pågældende tand, som eventuelt ikke kan bevares. For mere information om hvad infraktioner er og hvorledes de behandles, se afsnittet: Infraktioner.
- Tænderskæren. Hvis du skærer tænder om natten eller presser tænder i perioder, udsættes dine tænder for meget store kraftpåvirkninger, der over noget tid kan føre til, at tænderne kan knække. Skærer du tænder, er det derfor vigtigt, at du modtager behandling herfor i form af en bideskinne, så dine tænder skånes for de store kraftpåvirkninger. For mere information vedrørende tænderskæren, se afsnittet: Bideskinne (Bruksisme – at skære tænder).
- Ulykke (traume). Ved uheld ses der ofte skader på tænderne. Ved et slag, fald eller lignende kan tænder knække så en større eller mindre del af tanden frakturer af.
Hvad gør jeg hvis min tand knækker?
Behandlingen for en knækket tand er afhængig af, hvordan tanden er knækket, hvor meget der er knækket af og hvorledes du forholder dig og behandler det afknækkede stykke tand.
Når du for eksempel falder og slår din tand, kan der knække alt fra en lille flig af til et meget stort stykke, således at der ikke er meget tandkrone tilbage efter ulykken. Tanden kan desuden knække helt ned på tandroden. Derudover kan tanden knække i det yderste tandlag i tanden (emaljen), eller den kan knække længere inde i tanden (dentinen) og helt ind til der, hvor tandnerven befinder sig (pulpa).
Uanset hvad anbefaler vi, at du forholder dig på følgende måde:
- Hvis muligt, find det afknækkede stykke af tanden og gem dette. Skyl det først rent og opbevar herefter tandstykket i et glas mælk, indtil du kommer til tandlægen.
I nogle tilfælde kan det afbrækkede stykke tand nemlig sættes på igen, hvis du blot medbringer det og det ikke er udtørret. - Skyl munden grundigt i lunkent vand eller klorhexidin-mundkyllemiddel, hvis du har dette til rådighed. På den måde renses munden og den knækkede tand.
- Hvis det bløder fra området kan du lægge kompres på området med køkkenrulle eller gaze, så blødningen standses.
- Ring til tandlægen med det samme og få en akut tid hurtigst muligt. Jo hurtigere du søger tandlægehjælp, des bedre kan prognosen for din tand være.
- Hvis ikke du har mulighed for at komme til tandlægen med det samme, kan du gå på det nærmeste apotek og købe et såkaldt tandkit. Dette placerer du på den knækkede tand, så den afdækkes og beskyttes. Alternativt kan tanden afdækkes med tyggegummi.
- Tag eventuelt noget smertestillende, hvis du oplever tandpine. At en tand knækker kan nemlig gøre meget ondt.
Vi er lukket. Vi åbner senere i dag kl. 08:00
Se alle åbningstiderKontakt os på +4588169696
Bestil tidHvordan behandles en knækket tand?
Alt afhængigt af hvor stort et stykke, der er knækket af tanden, findes der forskellige behandlingsmuligheder for knækkede tænder. Hvis der blot er knækket et lille stykke af tanden af og tandnerven centralt i tanden stadig er dækket af tand, kan tanden oftest behandles med en plastfyldning. Med en plastfyldning bygges tanden op igen. Alternativt kan det stykke tand, som er knækket af, limes på igen, hvis dette gemmes og medbringes som anvist i afsnittet ovenfor.
Modsat hvis det er et større stykke af tanden, der er knækket af og tanden er knækket helt ind til tandnerven, kan tanden ikke altid reddes med en plastfyldning. Når tanden knækker helt ind til tandnerven blottes denne for de bakterier, som lever i vores mundhule. Disse bakterier kan skade tandnerven og medføre at nerven dør. I nogle tilfælde vil man kunne redde tandnerven ved at udføre en såkaldt overkapning. Her renses nerven og afdækkes med et isolerende materiale (Dycal). Man kan efterfølgende håbe på, at tandnerven heler op og overlever. Hvis ikke skal tanden rodbehandles, inden tanden kan bygges op i plast. I svære tilfælde hvor en meget stor del af tanden knækker af, eller den knækker helt nede på tandroden, kan tanden ikke altid reddes. Behandlingen herfor bliver derfor at tanden trækkes ud og erstattes ved for eksempel en tandbro eller et implantat.
Behandlingen for en knækket tand er således afhængig af, hvor stor en del af tanden, der er knækket af og om tandens nerve er blottet eller ej. Jo før du kommer til tandlæge des bedre prognose har tandens nerve for at overleve. Derudover er tanden yderligere svækket, når den er knækket og risikoen for yderligere skade på den pågældende tand, er således stor. Vi vil derfor kraftigt anbefale dig at ringe til os hurtigst muligt, hvis en tand knækker, så vi på bedste vis kan hjælpe dig.
Hos Tandlægerne på Østerbro står vi altid klar til at hjælpe dig og vil gå langt for at tilbyde dig en akut tid. Vi presser dig således ind imellem vores andre patienter, dropper vores pause, eller bliver længere tid på arbejde, for at sikre dig hurtig tandlægehjælp af høj kvalitet.
Vi har GRATIS PARKERING, som du kan benytte som patient.
Derudover går LINJE 1A lige til døren, foruden at vi ligger blot få minutters gang fra SVANEMØLLEN STATION.