En tandkronehvad er det?

Typiske årsagertil en svækket tand

Som nævnt behandles svækkede tænder med en krone. Nedenfor nævnes de typiske årsager til at en tand er svækket og bør kronebehandles.

• Tanden er en rodbehandlet kindtand (Disse tænder er svækkede og knækker ofte, hvis ikke de bliver kronebehandlet).
• Tanden har være udsat for et traume (slag).
• Tanden er knækket, og størrelsen af det mistede fragment gør, at en plastfyldning ikke har den nødvendige styrke.
• Tanden har et flersidige stort cariesangreb.
• Tanden har store og evt. insufficiente og plast- og eller sølvfyldninger
• Tanden har dybe revner (infraktioner),
• Tanden har symptomgivende infraktioner.

Når en tand er svækket, er der større risiko for at miste den, hvis ikke tandlægen, via kronebehandling, formår at give tanden den nødvendige styrke.

Derfor er det nødvendigt for svækkede tænder at få en krone på. Herved bliver resten af tanden beskyttet, og den vil kunne bruges helt normalt.

En krone er opkaldt efter tandens egen tandkrone. En tand er delt op i: tandens ”krone”, som er den hvide del vi kan se i mundhulen, og tandens ”rod”, som er den del af tanden under tandkødranden, som fæstner tanden i kæbeknoglen.
Formålet med at lave en krone er, at genskabe tandens funktion og æstetik. Kronen sættes oven på den tilbageværende rest af sund tandsubstans, og derved bruges tandens egen rod. Hvis der er for lidt tandsubstans til, at der kan sidde en krone, kan man forhøje den resterende tandstub ved at opbygge tanden enten med plast eller med metal. Hvis tanden er rodbehandlet, kan det være nødvendigt, at opbygningen får en stift, som sidder fast i en eller flere af tandens rødder. Dette udføres, for at opbygningen og senere kronen kan sidde godt fast.
En krone kan laves på et dentallaboratorium af en dentaltekniker eller hos ganske få klinikker af tandlægen selv, hvis man har udstyr til at udarbejde en krone. Denne teknologi har vi hos Tandlægerne på Østerbro.

HVORNÅR HAR TANDEN BEHOV FOR EN TANDKRONE?

Der kan være flere årsager til, at en tand har behov for en krone.

En rodbehandlet tand:
Når en tand rodbehandles, fjernes meget tandsubstans. Dels fjernes årsagen til, at tanden skal rodbehandles for eksempel et stort cariesangreb, dernæst fjernes en stor mængde sund tand, for at kunne få adgang til nerven. Derfor vil der ofte kun stå tynde vægge tilbage af tanden, som nemt vil kunne knække under belastning. Under en rodbehandling fjernes blodkar og nerver, hvilket gør tanden mere ”glasagtig” og porøs.

Derfor anbefales det altid, at der sættes en krone på en rodbehandlet tand i kindtandsregionen, så risikoen for at tanden knækker eller helt mistes, bliver mindre. Særligt i denne region, hvor tændernes opgave er at knuse føden, er det vigtigt, at de har den fornødne styrke til at kunne tjene deres formål uden at knække. I nogle tilfælde kan der sættes en krone på lige efter endt rodbehandling, og andre gange skal der gå 6 måneder til et år, hvor der er en midlertidig plastfyldning i tanden. I denne observationsperiode ses det, om rodbehandlingen er vellykket, hvorefter en krone kan sættes på tanden.

Mistet tandsubstans:
Når der er store eller flere huller i en tand, er der samtidig mistet en del tandsubstans. Det samme gælder, hvis en tand knækker. Når der mistes tandsubstans, bliver tanden mere svag. Den får nogle tynde vægge, som nemmere knækker og den plastfyldning, som laves i tanden, bliver så stor, at den også nemmere vil knække.
For at undgå at miste mere tand og øge tandens styrke, er det derfor nødvendigt at lave en krone til tanden. Kronen øger tandens styrke, så den kan modstå den belastning, som tanden udsættes for under tygning. Samtidig kan en krone laves rigtigt flot, hvorfor det også er af æstetisk betydning.

En revne i tanden:
Hvis der er en revne i en tand, enten en tand med en fyldning, eller en hel sund tand uden fyldninger eller huller, er der stor risiko for, at tanden kan knække eller at revnen (infraktionen) kan blive større i en uheldig retning. Dette kan blive en alvorlig sag og føre til, at tanden mistes i sidste ende. Derfor er det vigtigt, at tanden får en krone på, som omslutter hele tanden og holder sammen på revnen. Med denne behandling har tanden en større styrke og risikoen for, at tanden knækker, vil være minimeret.

Sølvfyldninger:
Før i tiden var der en større tendens til at gribe til boret og fjerne meget tandsubstans for efterfølgende at fylde tanden med en sølvfyldning (amalgam). En amalgamfyldning reagerer på kulde- og varmeændringer, hvor den trækker sig sammen eller udvider sig, hvilket inducerer tryk og spændinger i tanden. Tanden består ikke af et fleksibelt materiale og giver sig derfor ikke. Efter mange år med en sølvfyldning, kan disse dårlige egenskaber føre til, at tanden får revner eller brud og tanden risikerer at knække. Skal en sølvfyldning skiftes, kan det være nok at lægge en plastfyldning, mens det andre gange anbefales at få lavet en krone på tanden, da der er meget lidt tandsubstans tilbage.

HVAD BESTÅR EN TANDKRONE AF?

En krone kan laves af guld, rent keramik eller en kombination af begge. Afhængig af hvor kronen skal sidde og hvilken belastning den senere vil blive udsat for, vælges den kronetype, som passer bedst til tanden. Det er vigtigt, at materialet er slidstærkt og kan tåle den hårde tyggekraft, så risikoen for fraktur minimeres.

Fuldkeramisk krone:
Fuldkeramiske kroner er det nyeste inden for kroner, og disse er i stor udvikling. Denne kronetype giver mulighed for at lave kroner med meget høj æstetik. De består oftest af glaskeramik, som kan være forstærket af forskellige materialer.
Nogle typer af fuldkeramiske kroner har en inderkerne af det meget stærke keramiske materiale zirconia (Procera-kroner), hvorpå der er påbrændt keramik, mens andre kroner er af samme type materiale hele vejen igennem eksempelvis E-max kroner. Valget af materiale afhænger af, hvor stor en belastning kronen forventes at blive udsat for i munden. Dvs. hvis man er bruksist eller har et meget hårdt sammenbid, kræver det et meget stærkt materiale for at kronen kan modstå belastningen.
Hos Tandlægerne på Østerbro kan vi lave fuldkeramiske kroner på en dag via Cerec systemet. Dette betyder at ca. 1 time efter tanden er blevet præpareret, cementeres den nye krone på, og kan straks benyttes. Herved fås en krone med høj kantpræcision, der er uhyre stærk og som er en højæstetisk løsning. Da teknologien muliggør at kronen kan laves med det samme, kan patienten undgå at skulle tage fri for arbejde flere gange eller gå rundt med en midlertidig (provisorisk) krone i 1-2 uger. Derved belastes tanden minimalt, da den kun ”generes” en gang, og tandkødet bliver ikke chikaneret af en provisorisk krone. Læs mere om Cerec kroner eller Krone-på-en-dag her.

Guldkrone (finerkrone):
En guldkrone er en stærk krone. Den kan modstå den hårde belastning, som kindtænderne udsættes for. Materialet er samtidig blødt, så de modstående tænder ikke slides i så høj grad, når de tygger ned på kronen. Det stærke materiale gør, at kronen ikke ligeså nemt bliver udsat for fraktur. Det er en type krone, som er blevet brugt i mange år.
Da det er et stærkt materiale, er der ikke behov for at fjerne så meget tandsubstans, for at få plads til kronen. Man kan nøjes med en kronetykkelse på ned til 0,5-1mm. Guldkronen har en god kanttilslutning dvs. at den får en plan overflade med tanden, så det er sværere for madrester og bakterier at sætte sig i overgangen mellem tand og krone. Guldpriserne er i de senere år blevet meget høje, hvorfor prisen for en guldkrone er blevet meget dyr. Ligeledes er der flere og flere patienter som ønsker tandfarvet kroner. Derfor laves der efterhånden kun få guldkroner.

Metalkeramisk krone (MK-krone):
Metal-keramikkronen har været anvendt i mere end 30 år.
En MK-krone er en stærk krone, da den har et stel af metal. Oven på metallet er der påbrændt porcelæn, som gør kronen tandfarvet. Det er en fordel at kunne lave denne krone, da mange i dag ønsker tandfarvede kroner.
Det, at kronens inderkerne er fremstillet i metal gør, at den kan få en god kanttilslutning til tanden. Den vil have en god stabilitet og vil kunne sættes godt fast omkring tanden.
Kronen kan anvendes på alle tænder, da den kan modstå høj kraft og kan blive flot æstetisk. Dog er det vanskeligt at lave en MK-krone ligeså flot som en fuldkeramisk krone.

HVORDAN LAVER VI EN TANDKRONE?

En krone kan laves på to forskellige måder afhængig af, hvilken type krone, som anbefales. Den traditionelle krone laves hos en dentaltekniker, mens den mest moderne kronetype (Cerec-kroner) kan laves direkte af tandlægen, og kronen kan færdiggøres på en dag. Her hos Tandlægerne på Østerbro kan vi lave vores egne kroner med systemet CerecBiogeneric. Dette giver os mulighed for at lave en kronebehandling på en dag, mens den traditionelle kronebehandling tager et par uger. Hele klinikkens personale er specialuddannet i denne teknik.

Konventionel krone (krone lavet hos tandtekniker)
En krone lavet hos en tandtekniker, er den traditionelle måde at lave en krone på.

1. Hos tandlægen:
   Ved første besøg hos tandlægen, klargøres tanden og der tages tre aftryk, som sendes til teknikeren. Det er en smertefri behandling, hvor tanden bedøves med en lille fin nål, som ikke kan mærkes. Herefter slibes tanden til i højde og rundt om, så der laves en stub med de helt rigtige dimensioner. Det er vigtigt, at der skabes plads til den nye krone, og at stubben har de helt rigtige vinkler for at sidde godt fast.
   Efterfølgende skal slibegrænsen på tanden frilægges. Dette er vigtigt for, at kronen og tanden vil få et helt glat forløb, som giver mindre risiko for caries, og for at den sidder godt fast omkring tanden. Grænsen frilægges ved, at der lægges to tynde tråde ned omkring tanden, som forsigtigt skubber tandkødet til side, så slibegrænsen bliver mere tilgængelig. Der sprøjtes aftryksmateriale ned i lommen, rundt om tanden og på nabotænderne, så der kommer et præcist aftryk af hele den tilslebede tand.
   Ud af aftrykket formes en gipsmodel, hvor kronen modelleres op. Samtidig tages også to andre aftryk. Et af den modstående kæbe, så kronen kan formes, så den passer præcist i højde og udformning ned i de modstående tænder. Det sidste aftryk, er et sammenbidsregistrat, som bruges af tandteknikeren til at kunne placere gipsmodellerne af overkæben og underkæben præcist sammen i det rigtige bid.
   Der kan tages en farveprøve i tandlægestolen, eller patienten kan sendes ud til dentallaboratoriet, hvor en præcis farveprøve kan foretages.
   For at beskytte tandstubben og for ikke at skulle gå rundt uden en tand, sættes et provisorium (en midlertidig krone) på. Hvis tanden sidder inde bag ved og ikke kan ses, kan der sættes en aluminiumshætte på. Sidder tanden længere fremme, vælges et provisorium i plast, som passer til nabotændernes farve. Dette cementeres midlertidigt og fjernes igen, når den rigtige krone sættes på.
2. På dentallaboratoriet
   De tre aftryk sendes til vores tekniker på dentallaboratoriet. Her udstøbes gipsmodeller og kronen bygges, færdigstøbes og poleres. Er det en MK-krone, støbes først en inderkappe i metal, hvorefter der påbrændes og males porcelæn.
3. Hos tandlægen
   Når tandlægen modtager kronen fra tandteknikeren, kommer patienten ind. Den midlertidige krone fjernes, og den nye krone afprøves. Tandlægen kontrollerer at kronen passer i form, kanttilslutning og i bid, at farven er rigtig og at alle krav er opfyldt. Hvis tandlægen og patienten synes at kronen er perfekt, skal den cementeres endeligt.
   Kronen cementeres med en speciel cement og overskydende cement fjernes omkring tanden. Under cementeringen, skal der være helt tørt omkring tanden, så der tørlægges med vatruller, luft og sug. Når kronen er cementeret, kontrolleres den en sidste gang for at være sikker på, at alt er som det skal være, hvorefter tanden kan bruges helt normalt.