Knogleopbygning
Vi er lukket. Vi åbner igen onsdag kl. 08:00
Bestil tidKnogleopbygning kan være nødvendigt, hvis du ønsker et tandimplantat, men mangler tilstrækkelig kæbeknogle til at sikre et godt resultat. Hos os bliver knogleopbygning med både kunstig knogle og egen knogle foretaget af vores dygtige kæbekirurg – skræddersyet til dine behov.
Hvad er knogleopbygning?
Knogleopbygning er en behandling, der bruges til at genskabe mistet kæbeknogle. Når man mister en tand, ophører den naturlige stimulation af kæbeknoglen, hvilket kan medføre, at knoglen gradvist nedbrydes. Det kan gøre det svært at indsætte et tandimplantat, da implantater kræver en vis mængde knogle for at kunne sidde stabilt.
Knogleopbygning kan udføres med enten din egen knogle (autolog knogle) eller med kunstigt knoglemateriale som Bio-Oss. I tilfælde, hvor der bruges egen knogle, tages denne oftest fra underkæben, bearbejdes og placeres i det ønskede område. Hvis der bruges et helt stykke knogle, bliver det skruet fast i kæbeknoglen for at sikre stabilitet.
Hvornår har man brug for knogleopbygning?
Man har brug for knogleopbygning, når der ikke er tilstrækkelig kæbeknogle til at indsætte et tandimplantat. Det kan skyldes, at knoglen gradvist er blevet nedbrudt efter tabet af en tand, fordi stimuleringen fra tandens rødder ophører. Jo længere tid, der går uden en erstatningstand, jo mere udtalt bliver nedbrydningen af knoglemængde.
Knogleopbygning er derfor ofte nødvendigt for at skabe en solid base til implantatet. Ved en forundersøgelse kan vi vurdere, om der er behov for knogleopbygning, og hvilken metode der er bedst egnet til din situation.
Fordele ved knogleopbygning
Der kan være flere fordele ved at få foretaget en knogleopbygning:
- Mulighed for at få et tandimplantat
Knogleopbygning gør det muligt at få lavet et tandimplantat selvom der mangler naturlig kæbeknogle til at isætte implantatet i. En knogleopbygning skaber en stabil base for implantatet, så det sidder sikkert og fungerer optimalt. - Forebygger yderligere knogletab
Ved at genskabe kæbeknoglen kan man forebygge yderligere tab af knogle i kæben, hvilket ellers kan påvirke nærliggende tænder. - Genskaber ansigtets naturlige form
Knogleopbygning kan hjælpe med at bevare eller genskabe ansigtets naturlige form, som kan blive påvirket af knogletab over tid, især ved tab af flere tænder. - Langsigtet løsning
Behandlingen sikrer et godt fundament for tandimplantater, hvilket øger holdbarheden og stabiliteten på lang sigt.
Sådan foregår en knogleopbygningsbehandling
En knogleopbygning er ofte en forberedende behandling, hvis du skal have et tandimplanat, da tandimplantater kræver tilstrækkelig knoglemasse for at sidde stabilt.
Sådan foregår en behandling med knogleopbygning:
1. Forundersøgelse og planlægning
Vores kæbekirurg vil foretage en grundig undersøgelse af din mund. Det kan omfatte røntgenbilleder eller en CT-scanning for at vurdere knoglemassen og identificere det område, der skal behandles.
2. Behandlingen
Behandlingen foregår normalt under lokalbedøvelse eller i nogle tilfælde under fuld narkose, hvis det er en større operation. Kæbekirurgen åbner tandkødet for at få adgang til knoglen, hvorefter knogletransplantatet placeres på det ønskede område og fastgøres, hvis det er nødvendigt. For at beskytte det nye knogletransplantat kan der placeres en membran (et tyndt, beskyttende materiale) over området. Membranen sikrer, at området får tid til at hele uden påvirkning fra det omkringliggende væv.
3. Helingsprocessen
Efter operationen skal knogletransplantatet integreres med din eksisterende knogle. Denne proces kaldes osseointegration og kan tage mellem 3 og 6 måneder, afhængigt af hvor meget knogle der er blevet opbygget samt din krops evne til at hele.
4. Efter operationen
Du kan forvente hævelse og ømhed, som normalt kan behandles med smertestillende medicin. Kæbekirurgen vil give dig specifikke instruktioner omkring mundhygiejne og anbefalet kost for at beskytte området, mens det heler.
Smerter efter knogleopbygning – hvad kan du forvente?
Det er helt normalt at opleve smerter og ubehag efter en knogleopbygning, da det er en kirurgisk behandling. Smerten varierer fra person til person og afhænger af behandlingens omfang, men den er som regel håndterbar med den rette pleje og smertestillende medicin.
Det kan du forvente:
De første 24-48 timer
Det er mest sandsynligt, at smerterne er kraftigst i de første to dage efter operationen. Smerten kan beskrives som en trykkende eller dunkende fornemmelse i det opererede område.
Efter de første par dage
Smerterne bør gradvist aftage, men der kan stadig være ømhed i området i en uge eller længere. Det opererede område kan føles stift, og du kan opleve lette gener, når du tygger eller åbner munden.
Sådan kan du lindre dine smerter
Der er flere ting, du selv kan gøre for at lindre dine smerter eller ubehag:
- Smertestillende medicin: Følg altid kirurgens anvisninger, men kan smerter og ubehag håndteres med paracetamol eller ibuprofen.
- Kuldepakninger: Læg en kold kompres på kinden i 10-15 minutter ad gangen for at reducere hævelse og lindre smerter.
- Blød kost: Spis bløde og kølige fødevarer de første par dage for at undgå irritation af området.
- God mundhygiejne: Hold området rent for at undgå infektion, men vær forsigtig omkring det opererede område. Skyl evt. med en mild klorhexidin, hvis kirurgen anbefaler det.
Du skal kontakte din tandlæge med det samme, hvis du oplever:
- Kraftige eller tiltagende smerter efter 3-4 dage (kan være tegn på infektion)
- Feber eller andre tegn på infektion, som f.eks. dårlig lugt fra området
- Vedvarende hævelse efter en uge
Hvad koster knogleopbygning?
Prisen på en knogleopbygning varierer afhængigt af behandlingens omfang og typen af knogletransplantat. Du kan se alle vores priser her.
Kan der være komplikationer forbundet med knogleopbygning?
Som ved enhver kirurgisk behandling kan der være komplikationer forbundet med knogleopbygning i munden. Selvom det er en sikker behandling, når den udføres af en erfaren kæbekirurg, er det vigtigt at være opmærksom på potentielle risici og følge kirurgens anvisninger for at minimere dem.
Her er de mest almindelige komplikationer, du bør kende:
Infektio
Infektion i det opererede område er en af de mest almindelige risici. Det kan ske, hvis bakterier trænger ind i såret under eller efter operationen. Tegnene på infektion kan være rødme eller varme i det behandlede området, dårlig lugt fra operationsområdet eller feber og utilpashed.
Afstødning af knogletransplantatet
I sjældne tilfælde kan kroppen afstøde det indopererede knogletransplantat. Det kan medføre, at knoglen ikke heler korrekt. Tegnene på afstødning kan være smerter, hævelse eller forsinket heling.
Dårlig heling
Hos nogle patienter kan helingen tage længere tid eller være ufuldstændig. Det kan blandt andet skyldes rygning, som reducerer blodtilførslen, sygdomme som diabetes eller utilstrækkelig pleje af såret.
Det er vigtigt at kontakte din tandlæge, hvis du oplever:
- Kraftige smerter, der ikke kan lindres med smertestillende medicin
- Vedvarende hævelse, rødme eller blødning efter flere dage
- Feber eller andre tegn på infektion
- Problemer med at åbne munden eller spise normalt efter et par dage
Hvorfor vælge Tandlægerne på Østerbro til knogleopbygning?
Hos Tandlægerne på Østerbro har vi mange års erfaring inden for avanceret tand- og kæbekirurgi. Knogleopbygninger hos os foretages udelukkende af vores erfarne kæbekirurg Søren Aksel Christian Krarup, der har specialiseret sig i komplekse kirurgiske behandlinger og sikrer, at du får den bedst mulige behandling med fokus på præcision og tryghed. Med en skræddersyet behandlingsplan til hver patient kan du være sikker på, at vi arbejder for at opnå et optimalt og langtidsholdbart resultat. Uanset om du har brug for en mindre knogleopbygning eller en mere omfattende behandling, er du i trygge hænder hos os.
Vi ved, at kirurgiske indgreb kan føles overvældende, og derfor er vores fokus at skabe et roligt og trygt miljø, hvor du føler dig velinformeret og godt tilpas fra start til slut.
Kæbekirurgi hos Tandlægerne på Østerbro
FAQ om knogleopbygning
Hvor lang tid tager det at hele efter knogleopbygning?
Helingsperioden efter en knogleopbygning varierer afhængigt af typen af opbygning, din generelle sundhedstilstand og efterpleje af det behandlede området. Generelt kan det tage omkring 3-6 måneder for knoglen at hele og blive stabil nok til at kunne støtte et tandimplantat. I nogle tilfælde kan der dog være behov for en længere helingsperiode, især hvis der er tale om omfattende knogleopbygning. Det er vigtigt at følge kirurgens instruktioner nøje for at sikre bedst mulige resultater og undgå komplikationer under helingsprocessen.
Kan alle få lavet knogleopbygning?
Det er ikke alle, der kan få lavet en knogleopbygning, da det afhænger af flere faktorer. Generelt vurderer kæbekirurgen det enkelte tilfælde på baggrund af følgende:
- Knogletætheden og mængden af knogle: Hvis knoglemængden er for lav eller knoglen er for svag, kan det være svært at opnå et stabilt resultat.
- Almen sundhedstilstand: Personer med f.eks. diabetes, autoimmune sygdomme eller dårlig mundhygiejne kan have en højere risiko for komplikationer og dårligere heling.
- Alder: Ældre personer kan have lavere knogletæthed, hvilket kan gøre knogleopbygning mere udfordrende. Men alder i sig selv er ikke nødvendigvis en hindring, hvis den generelle sundhed er god.
- Rygning: Rygning kan hæmme helingsprocessen og øge risikoen for komplikationer, så det anbefales at stoppe med at ryge før og efter proceduren.
Det vil blive vurderet, om knogleopbygning er en mulighed baseret på ovenstående faktorer og planlægge behandlingen derefter.
Er knogleopbygning nødvendigt for at få et tandimplantat?
Knogleopbygning er ikke nødvendigt for alle, der skal have lavet et tandimplantat. Det afhænger af, hvor meget og hvilken kvalitet af knogle, der er til stede i det område, hvor implantatet skal placeres. Hvis der er tilstrækkelig knoglemasse og god knogletæthed, kan man ofte få lavet et tandimplantat uden behov for knogleopbygning.
Hvis der derimod mangler knogle, f.eks. på grund af langvarig tandløshed, infektioner eller skader, kan knogleopbygning være nødvendig for at sikre, at implantatet får tilstrækkelig støtte og stabilitet.
Vores tandkirurg vil vurdere om knogleopbygning er nødvendigt for at placere tandimplantatet på en sikker og holdbar måde.
Hvilke materialer bruges til knogleopbygning?
Til knogleopbygning benyttes der primært to typer af materialer:
- Autograft (egen knogle): Dette materiale er den mest naturlige form for knogleopbygning, hvor knoglevæv tages fra en anden del af kroppen, typisk fra kæben, hofte eller ben. Fordelen ved autograft er, at det har en høj succesrate, fordi der benyttes eget væv, hvilket minimerer risikoen for afstødning og infektion.
- Allograft (kunstigt knoglemateriale): Kunstig knogle kan enten være syntetisk eller udvundet fra menneskelige donorer (allograft). Der findes forskellige typer syntetisk knogle, som kan være lavet af materialer som calciumfosfat, hydroxyapatit eller biokeramiske materialer. Syntetisk knogle har den fordel, at det ikke kræver operation for at få materialet.
Kontakt os for en vurdering af behovet for knogleopbygning
Du er velkommen til at kontakte os for en vurdering af, om du har behov for knogleopbygning. Vi vil vejlede dig til den bedste løsning for dit tandimplantat og sikre, at du får den behandling, der passer til dine behov.
Vi er lukket. Vi åbner igen onsdag kl. 08:00
Se alle åbningstiderKontakt os på +4588169696
Bestil tid