Tandbørstning Tandbørsteteknik
Det er væsentligt at børste tænder omhyggeligt og skånsomt. Det er vigtigt at anvende en korrekt teknik og have en struktureret fremgangsmåde, så du kommer rundt på alle tænders flader.
Generelle råd
- Børst tænder mindst 2 gange dagligt. Den ene gang bør være omkring sengetid. Når du sover nedsættes spytsekretionen, Den ene gang børe og munden vil derfor tørre ud. Spyttet kan derfor ikke være med til at neutralisere den syre, som bakterierne danner og syren angriber tænderne. Det er også en god ide at børste tænderne til morgen, efter morgenmad er bedst. Herved får du fjernet madrester, så der ikke tilføres sukker til bakterier i munden. Er du typen, som spiser morgenmad på farten eller helt skipper dette måltid, skal du børste tænder som en del af morgenrutinerne, så du får fjernet den plak, der er dannet i løbet af natten.
- Børst ikke mere end 3 gange dagligt. Det er super fint at børste tænder efter frokost, hvilket giver en god rengøring af tænderne midt på dagen. Men børstes der yderligere, kan det skade både tænder og tandkød. Der slides på tænder og tandkød under tandbørstningen, og gøres det for ofte, kan der komme børsteskader på både tænder og tandkød.
- Børst med let tryk: Trykkes for hårdt med tandbørsten kan tandkødet blive skadet. Det kan trække sig tilbage fra tanden, så man får blottede tandhalse. Plak kan ikke fjernes kun ved skylning, men kan sagtens gnubbes af med et let tryk med tandbørsten. Er plakken ikke til at få af med et let tryk, er den forkalket og blevet til tandsten. Den er blevet hård og en tandbørste vil ikke kunne fjerne det. Føler du, at du børster for hårdt, prøv da at holde på tandbørsten, som du vil holde en blyant. Med dette greb trykkes oftest lettere.
- Børst i minimum 2 minutter. 2 minutter er absolut minimum at børste tænder i, for at man kan komme optimalt rundt om alle tænder. Hvis det er nødvendigt, så stil et ur. Dette giver det rigtige billede af, hvor lang tid man bør børste sine tænder.
- Strukturer din tandbørstning. Prøv at begynde din tandbørstning samme sted hver gang du børster. Hvis du får opbygget en rutine i tandbørstningen, hvor du fx begynder fra højre side i overkæben og tager ydersiden af alle tænderne. Tæl til 10 for hver flade du børster. Tag så næste flade, tyggefladen, fra højre til venstre og efterfølgende på indersiden af tænderne på samme måde. Gentag dette i underkæben.
Husk! Du må ikke glemme den bageste flade på de bageste tænder. Det er gerne et svært sted at børste og et nemt sted at glemme. Her sætter sig nemt bakterier og madrester.
- Anvend altid blød eller ekstra blød tandbørste. En blød børste er bedst at bruge. Den kan sagtens gnubbe plakken af. En for hård tandbørste vil nemmere og hurtigere skade dit tandkød.
- Udskift tandbørsten regelmæssigt. En hovedregel er, at tandbørsten skal skiftes efter 3 måneder eller når børstehårene begynder at stritte til siderne. Stritter børstehårene, er der stor risiko for at komme til at børste for hårdt med børsten.
- Elektrisk tandbørste. En elektrisk tandbørste kan være et rigtigt godt alternativ til den almindelige børste for nogle mennesker. De er især velegnet til folk, der aldrig har lært en korrekt børsteteknik, patienter med fast apparatur(bøjle) og til fysisk og psykisk handicappede eller ældre og svage, som har problemer med motorikken. De fleste undersøgelser fastslår, at eltandbørsten ikke er mere effektiv end en almindelig tandbørste til personer, som anvender en korrekt børsteteknik med en almindelig tandbørste. Eltandbørsten anvendes i minimum 2 minutter, som den almindelige tandbørste.
Mange af os har lært at børste vores tænder som barn. Den teknik vi får indøvet fra start, er ofte den teknik vi holder ved, da det bliver en vane og ikke noget vi tænker over. I mange tilfælde, har vi ikke lært den rigtige teknik fra start, eller også glemmer vi at opretholde teknikken, og får derved tilegnet os en dårligere teknik på længere sigt. Det er faktisk svært at børste sine tænder korrekt. Vi skal anvende den rigtige børste, der skal børstes uden det er for hårdt, så vi ikke skader tænder og tandkød, og vi skal sørge for, at al plak bliver fjernet. Din tandlæge eller tandplejer vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde den teknik, som passer dig bedst, så du kan opnå optimal mundhygiejne.
Den modificerede Bass-teknik
Du kan fjerne bakterier fra tungen ved at børste på den med frem- og tilbagebevægelser. Undgå at anvende tandpasta her.
En systematisk og hensigtsmæssig børsteteknik er altafgørende for en effektiv mundhygiejne. Den hyppigst anvendte børsteteknik hos voksne er den modificerede bass-teknik. Teknikken er effektiv ved både sunde forhold, men også ved gingivitis og parodontitis.
- Begynd systematisk fx bagest i højre overkæbe på tændernes forside
- Placér en blød tandbørste vandret langs tænderne, så nogle af hårene rammer tandkødet
- Hold børsten lidt på skrå, så den vender mod tandkødsranden
- Bevæg børsten med små vibrerende frem- og tilbagebevægelser
- Børst hver tands enkle flader med disse bevægelser, tæl fx til 10 for hver flade
- Gentag på tændernes bagside
- Børst tyggefladen med børstehårene direkte ned på tanden
Høj kvalitet til fair priser
Se komplet prislisteTryg og smertefri behandling
Mere om osVi har lørdagsåbent
Bestil en tidER DET LANG TID SIDEN SIDSTE TANDLÆGEBESØG?
Hvornår var du sidst ved tandlægen? Hvis det er ved at være lang tid siden, så bestil en tid her. Husk at vi her på klinikken har særligt fokus på tandlægeskræk og giver en 100% smertefri behandling.