Spring til indholdet

Halitosis Dårlig ånde


Dårlig ånde, eller halitosis, er et meget almindeligt problem, som mange mennesker lider af. Læs mere om dårlig ånde og hvordan du kan forebygge det her.

Patienter i alle aldre kan lide af halitosis (dårlig ånde) og inkluderer:

  • Patienter med dårlig mundhygiejne.
  • Ældre, handicappede og små børn, som finder det svært at opretholde en god mundhygiejne.
  • Patienter som bærer en form for apparatur. Dette kan være tandreguleringsapparatur (bøjler, ganebøjle mv.), eller proteser der erstatter et tandtab.
  • Rygere er i højrisikogruppen for både halitosis og paradentose, som er en anden årsag til dårlig ånde.
  • Patienter med visse sygdomme i mundhulen: Caries, delvist frembrudte visdomstænder, tandbylder, paradentose, alkoholisme, dårligt regulerede diabetes, nyresygdomme, bihulebetændelse, hals- og lungeinfektioner (eksempelvis bronkitis) og mundtørhed.
  • Patienter der tager visse medikamenter. Dette kan være visse vitaminsupplementer, antihistaminer, Calciumblokkere, hjertemedicin, blodtryksregulerende medicin og psykiatrisk medicin. Ovenstående medicintyper har tendens til at hæmme spytsekretionen og dermed give mundtørhed, hvilket medfører dårlig ånde eller halitosis. Mundtørhed kan påvirke det orale miljø negativt og forårsage dels en voldsom tørst, men ikke mindst lede til caries, som er et godt grundlag for at give dårlig ånde.

Halitosis eller dårlig ånde kan også være forårsaget, af det man spiser. Visse fødeemner bidrager til dårlig ånde: Light sodavand, løg, hvidløg, krydderier, karry, kål og kaffe. Proteinrige madrester som sætter sig i tænderne kan også give dårlig ånde.

Bakterielle årsager til dårlig ånde


Forskning har vist at dårlig ånde eller halitosis typisk begynder med affaldsprodukterne fra bakterier i munden, næsen eller maven, som kommer i kontakt med luften.

Når bakterierne ikke fjernes effektivt fra tænderne, tandkødet og mellem tænderne, vil bakteriebelægningen fortsætte med at vokse og slutteligt føre til halitosis, caries og tandkødsbetændelse.

Biologer har fundet ud af, at utallige typer af bakterier kan føre til dårlig ånde. Alle disse bakteriearter findes også i andre ubehagelige lugte, såsom i lugten fra et lig, forrådnede kød, rådne æg, lugtende fødder såvel som lugten af fæces.

Tanken om at denne type lugte kan komme fra ens mund. kan være nok så ubehagelig, og illustrerer vigtigheden af en optimal mundhygiejne og regelmæssige undersøgelser og tandrensninger hos tandlægen eller tandplejeren.

En måde at undgå dårlig ånde på er, ved at opretholde en god mundhygiejne med tandbørstning, brug af tandtråd og eventuelt børstning af din tunge. Derudover skal du drikke rigeligt med vand, og undgå de fødeemner som kan være med til at give dig dårlig ånde. Hvis der er en behandlingskrævende tilstand i din mund, bør denne behandles straks.

Der findes muligheder for at mindske dårlig ånde. Den kan maskeres ved brug af mundskyllevæsker, mundspray og tyggegummi. Det løser dog ikke problemet, men mindsker generne.

 

Høj kvalitet til lave priser

Se komplet prisliste

Tryg og smertefri behandling

Mere om os

Vi har lørdagsåbent

Bestil en tid

Har du brug for hjælp og rådgivning til at få en friskere ånde, så er du meget velkommen til at kontakte os her.

Kontakt os her