Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Rodbehandling


Pris fra

4.101 DKK

En typisk behandling udgør ofte:

  • Bedøvelse
  • Røntgen
  • Rodbehandling
  • Plastfyldning

Vi er lukket. Vi åbner igen lørdag kl. 08:00

Bestil tid

En rodbehandling udføres enten, når tandens nerve er beskadiget, er betændt eller er død. Alle behandlinger udføres altid 100% smertefrit hos Tandlægerne på Østerbro. Når tandens nervevæv (pulpa) er fjernet og udrenset, fyldes nerverummet med en gummilignede substans, kaldet guttapercha.

Læs mere om rodbehandling her på denne side. Der beskrives blandt andet, hvilke årsager der kan være til at man skal have lavet en rodbehandling, hvilke symptomer der er samt hvordan behandlingen foregår.

Pris for rodbehandling

Prisen kan variere efter, hvilken tand der skal rodbehandles. Normalt vil prisen være fra 2443,32 kr., men ved rodbehandling af en stor kindtand med 3 kanaler, vil prisen starte fra 4748,04 kr. Behandlingen ved en stor kindtand vil nemlig indebære bedøvelse, røntgen, rodbehandling af 3 kanaler samt plastfyldning.

Se flere af vores priser her


HVORNÅR SKAL EN TAND RODBEHANDLES?

Der er flere årsager til, at en tand har brug for en rodbehandling:

  • Caries
  • Traume
  • Fraktur
  • Revner i tanden
  • Retentionsmæssige årsager

Caries - den hyppigste årsag til en rodbehandling

Caries

Den hyppigste årsag til en rodbehandling, er et dybt hul (caries) i tanden. Allerede ved et lille hul i tanden, sker der ændringer inde i tandens nerve. Nerven forsøger at beskytte sig mod bakterieindtrængen, og danner derfor noget beskyttende tandvæv indefra. Tanden er dog ikke i stand til at stoppe udviklingen af cariesangrebet, men når nerven trækker sig tilbage ved, at der dannes nyt væv indefra, forsinkes tidspunktet hvor tanden ikke længere kan benyttes.

Når bakterierne når tæt ind på tandens nerve, kommer bakteriernes affaldsstoffer i kontakt med nerver og celler i tanden, som aktiverer vores immunsystem. Immunsystemets celler kæmper en hård kamp, for at fjerne bakterierne, så de ikke kommer ind til nerven, men dette påvirker desværre også tandens nervevæv. Når immunsystemet er på et højt niveau, kommer der en betændelsestilstand i tanden, som ofte vil give voldsomme smerter. Andre gange giver det ingen nævneværdige symptomer. Nerven vil ikke kunne klare betændelsen og vil dø.

Ofte opdager man ikke betændelsen i tanden og bakterier vil, uopdaget, kunne trænge ind til nerven.

Immunsystemets celler ophober sig inde i tanden og derved nedbrydes nervevævet og nerven dør. Det døde væv inde i tanden har en masse næringsstoffer, som bakterierne gerne vil have. Bakterierne invaderer derfor det døde nervevæv. Bakterierne sidder godt isoleret inde i tanden og har gode muligheder for at formere og udvikle sig. De kravler ned i tandens rod, og vil prøve at komme ud af tanden.

Immunforsvaret uden for tanden kæmper for at holde bakterierne væk fra knoglevævet. Efter lang tid med denne tilstand, udvikler dette sig til en rodspidsbetændelse, hvor der er en betændelse uden for roden. Dette kan også give nogle voldsomme symptomer, men kan også være symptomfri i lange perioder. Man opdager ofte en rodspidsbetændelse på et røntgenbillede af hele tanden (periapikalt billede). Når tanden er i denne tilstand, kræver det en rodbehandling. På røntgenbilledet ses en tydelig mørk zone, omkring tandens rodspids, hvorved diagnosen Parodontitis apicalis (rodspidsbetændelse) kan stilles.

foer-rodbehandling
rodbehandl
Billedet viser før og efter en rodbehandling

Rodbehandling, hvis du har været ude for et traume

Traume

Falder man og slår sin tand, kan den enten knække (fraktur), flytte sig i knoglen eller bare have fået et hårdt slag.

Man skelner mellem forskellige former for frakturer. En kompliceret fraktur er, når tanden knækker, så nerven blottes. Her ses en lille lyserød plet inde centralt i tanden. Her er det ofte nødvendigt at rodbehandle tanden.

Er man heldig at tanden ikke er knækket helt ind, så tandens nerve er blottet, kaldes det en ukompliceret fraktur. Hvis dette er tilfældet, kan man prøve at lime den knækkede tand på igen, eller lave en plastfyldning, som ligner tanden. Selvom nerven ikke er blottet, kan den godt have taget skade af det hårde slag, den har fået. Det er ikke til at sige på forhånd, derfor observeres tanden foreløbig. Hvis nerven ikke klarer slaget, vil tanden kunne blive blålig, fordi der har været en blødning i tanden. Er nerven død, skal tanden rodbehandles.

Hvis tanden har været flyttet rundt i knoglen, kan nerven være revet over. Der er kun en meget lille chance for, at nerven vil vokse sammen igen, denne chance er størst hos børn. Hvis nerven ikke vokser sammen, dør nerven inde i tanden og den skal rodbehandles.

Er nerven ikke død efter skaden, kan det være, at tandens celler er blevet påvirket, så der kommer en resorption af tandens rod. En resorption vil sige, tandsubstansen opløses udefra, på det sted, hvor roden er blevet skadet. Dette giver et hul ind til tandens nerve, hvor der kan kravle bakterier ind, som vil kunne give en betændelse i tanden, så den skal rodbehandles.

Tanden kan også i sjældne tilfælde få et traume, når tandlægen borer i tanden, for at gøre den klar til en krone eller bro. Boret udtørrer tanden og afgiver varme, som kan påvirke tandens nerve så meget, at der kommer en betændelsestilstand inde i tanden. Denne kan være forbigående og gå i sig selv igen, men enkelte gange ses det også, at tanden ikke selv kan hele og derfor dør nerven. Tanden har derfor brug for en rodbehandling.

rodbehandling-udstyr
rodbehandl

Rodbehandling, hvis du har fået revner i tanden

REVNER I TANDEN (DENTININFRAKTION)

Omkring 10 % af Danmarks befolkning oplever symptomer på grund af en revne i deres tænder. Denne revne kaldes en dentininfraktion. Det er en revne, som opstår i dentinen (tandbenet). Nogle revner gør, at tanden knækker mens andre revner sidder og giver smerter, når man tygger med tanden. Revnen kan komme af flere årsager, f.eks. i forbindelse med en fyldning, hvor tanden er svækket eller grundet stor belastning af tanden, i forbindelse med tygning, tænderskæren eller traume.

Revnen giver mulighed for, at bakterier kan trænge ind i tanden og give en betændelse, så nerven dør og tanden skal rodbehandles.

RETENTIONSMÆSSIGE ÅRSAGER

Sjældent kan det være nødvendigt at rodbehandle en tand, hvis der er så lidt tandsubstans tilbage, at der ikke er nok greb i tanden, til at kunne lave en fyldning eller en krone. I disse tilfælde er man nødsaget til at rodbehandle tanden. Efterfølgende cementeres en stift i tanden, som kan give den nødvendige forankring, til den pågældende restaurering (tandfyldning eller krone).

Symptomer

Hvis der er en betændelse i tanden, vil der være smerter ved koldt og varmt. Der kan være voldsomme jagende smerter fra tanden og det kan være svært at sove. Der kan være spontane og periodiske smerter, som opstår uprovokeret såvel som provokeret.

Hvis man har en rodspidsbetændelse, er smertebilledet lidt anderledes. Symptomerne kan være smerte ved tygning, tanden føles for høj og der kan være en hævelse ved tandens rod. Smerterne føles mere murrende og længerevarende, og de vil være mere konstante i forhold til en betændelse i tanden.

HVORDAN FOREGÅR EN RODBEHANDING?

Det er 100 % smertefrit at blive behandlet hos Tandlægerne på Østerbro

Hos Tandlægerne på Østerbro er det vigtigt, at vores patienter altid ved præcis, hvad der foregår, når vi behandler.

Husk at selvom mange frygter smerter under en rodbehandling, og måske kender folk, der har haft nogle grimme oplevelser, er det vigtigt at understrege, at det altid er 100 % smertefrit at blive rodbehandlet hos Tandlægerne på Østerbro. Det er ikke bare en reklame gimmick – vi behandler altid uden smerter på klinikken. Samtidig sørger vi for at patienten hele tiden er med ved at forklare, hvad vi gør og hvad der vil komme til at ske.

Når tanden er godt bedøvet, borer tandlægen et hul, så der bliver adgang ind til nerven i tanden og rodens kanaler. En rodbehandling består af flere sekvenser. Forudsætningerne for en succesfuld rodbehandling er afhængig af et sterilt arbejdsområde, en mekanisk udrensning af kanalerne med rodfile og en antimikrobiel (antibakteriel) del, bestående af væsker, som desinficerer kanalerne under behandlingen.

Det er vigtigt at holde nye bakterier væk fra tanden, når der er åbnet ned til nerven. Derfor lægger tandlægen en dug rundt om tanden, som holdes fast med en metalklemme. Dette giver tandlægen et sterilt område at arbejde i under rodbehandlingen.

rodbehandling
rodbehandling
Fra venstre: Tanden lukket op til nerven – Tanden gøres klar til udrensning

Tandlægen fjerner nerven og bakterierne i tanden med rodfile, som renser rodkanalerne og giver den ønskede dybde og størrelse. Det er vigtigt, at kanalerne bliver renset til omkring 1mm fra rodspidsen, så alle bakterier og alt inficeret eller dødt væv er fjernet fra tanden. Under rodbehandlingen tages der flere røntgenbilleder, så tandlægen kan følge med i, at tanden bliver renset til den ønskede længde.

Imens tandlægen renser med filene, skylles tanden med klorholdig væske for at desinficere kanalerne.

rodbehandling
rodbehandling
Fra venstre: Tanden er nu rodfyldt – Tanden gøres klar til at blive fyldt med plast
Rodbehandling
Den færdige tand er nu rodbehandlet (udført af tandlæge Søren Sehested)

De bedste instrumenter til din rodbehandlingBioRace file

For at kunne udføre en rodbehandling af høj kvalitet, er det nødvendigt at have gode instrumenter. Tandlægerne på Østerbro anvender filsystemet BioRace file, da vi mener det er det bedste system til rodbehandlinger på markedet. Det er mekaniske rodfile, som roterer i en motor, hvilket giver optimale muligheder for at forme kanalerne så skånsomt som muligt. Filene er lavet af nikkel-titanium (NiTi), hvilket gør dem meget fleksible og velegnede til at arbejde i smalle og kurvede kanaler. Systemet er designet således, at rodkanalen renses komplet og opnår den optimale form, helt nede i rodspidsen. Mange undersøgelser viser, at rodkanalerne skal have helt bestemte dimensioner, når de er færdigrensede. Med BioRacefilene opnås de optimale dimensioner med oftest kun 5 file. Alle filene er mærkede, så de bliver smidt ud, når de ikke kan bruges mere. På denne måde sikres en høj standard, og at filene altid er af bedste kvalitet.

De første file som anvendes er udformet med kegleform, så de kan gøre plads til de efterfølgende file, som skal længere ned i kanalen. Kanalerne udformes med en lidt større kegleform øverst, så der bliver mindst mulig modstand til de file, som skal helt ned til rodspidsen. Denne teknik kaldes for crown-down.

Filene anvendes i specielle håndstykker(motorer), som er torquestyret. Torque er et mål for, hvor meget kraft der skal til for at dreje filene rundt i kanalen. Møder filene for meget modstand, vil det torquestyrede håndstykke få filene til at køre ud af kanalen igen. Dette hindrer filene i at fortsætte mod for meget modstand, hvorved de uheldigvis kan knække nede i kanalen.

Når tanden er desinficeret og symptomfri, bliver rodkanalerne fyldt med et harpikslignede rodfyldningsmateriale kaldet guttapercha, som cementeres med en rodfyldningscement. Dette sikrer, at der ikke kan trænge nye bakterier ind i tanden.

Hvis der er en rodspidsbetændelse, er det ofte nødvendigt at fylde rodkanalerne midlertidigt op med en desinficerende væske, som skal virke inde i tanden i 1-2 uger inden rodbehandlingen kan laves færdig. Denne væske (calciumhydroxid) er stærk basisk virkende, og har en baktericidvirkende (bakteriedræbende) effekt på særligt aggressive bakteriearter ved længere tids påvirkning.

Når rodkanalerne er desinficeret og rodfyldt, lægges der en plastfyldning i tanden som forsegling. Det er vigtigt at forsegle tanden, så der bliver lukket helt af for bakterier og næring ind til tandens kanaler.

EFTER EN RODBEHANDLING

I dagene efter en rodbehandling, kan man godt opleve lette, forbigående smerter og ømhed i området, hvor rodbehandlingen er blevet lavet. Hvis smerterne er vedvarende og tiltagende, skal man kontakte sin tandlæge.

Efter en rodbehandling, er tanden blevet svækket. Tanden får en bedre prognose, når man sætter en omsluttende krone rundt om tanden. Derfor anbefaler Tandlægerne på Østerbro, at en rodbehandlet tand får en krone på, efter en rodbehandling. I nogle tilfælde, kan det skønnes, at der kan sættes en krone på, umiddelbart efter rodbehandlingen. I andre tilfælde, anbefaler vi, at tanden får en observationsperiode, for at sikre, at tanden er symptomfri, før vi foretager en kronebehandling.

En rodbehandlet tand er svækket af flere årsager. For det første skal der fjernes en stor mængde tand, dels for at fjerne cariesangrebet, der har forårsaget problemet. Dels skal der fjernes en stor mængde sund tandsubstans, for at få adgang til tandens nerve. Dertil kommer, at med en rodbehandling fjerner man dels tandens nerve, men også de kar, som går med ind i tanden. Når disse kar amputeres, ”udtørrer” tanden med tiden, og bliver mere ”glasagtig” og porøs. Det vil altså sige, at man kun har meget lidt tandsubstans tilbage, og den tand der er tilbage, er porøs, og har kun en ringe styrke. Alt dette i en region (når der er tale om kindtandsregionen), hvor føden knuses og tænderne udsættes for en stor belastning. Dette er årsagen til, at der altid anbefales en kronebehandling, efter en rodbehandling i kindtandsregionen.

En rodbehandling er en kompliceret behandling, og resultatet afhænger bl.a. af, hvordan tandens rødder og kanaler er skabt fra naturens side. I nogle tilfælde vil man komme ud for, at det er nødvendigt at lave en rodbehandling om, eller at foretage en rodspidsoperation, hvis betændelsen ikke forsvinder efter den første behandling.

Man kan ikke give en garanti for, at behandlingen altid lykkes. Afhængig af tandens tilstand og hvilken behandlingsmetoder der anvendes, vil en optimal udført rodbehandling lykkes i 80-95 % af tilfældene.

Vi er lukket. Vi åbner igen lørdag kl. 08:00

Se alle åbningstider

Kontakt os på +4588169696

Bestil tid

Se resten af vores skønne tandlæger