Spring til indholdet

Tandblegning Ekstern blegning

Høj kvalitet til lave priser

Se komplet prisliste

Tryg og smertefri behandling

Mere om os

Vi har lørdagsåbent

Bestil en tid

Prisen for tandblegning er på 3250 DKK. Dette indebærer et hjemmeblegningssæt inkl. personlige tandskinner og vejledning. Der kan selvfølgelig være kontraindikationer for en blegning og dette betyder, at behandleren bliver nødt til at informere patienten om, at det ikke er muligt at blege, fordi det kan skade tænder, mundhule eller andet. Det er også vigtigt at huske at der SKAL gå 48 timer fra der bliver taget aftryk til at vi udleverer blegegel og skinner.

Hvis du er førstegangsbesøgende hos os vil det være nødvendigt at lave en diagnostisk grundundersøgelse, muligvis tage billeder (bitewings) for at se om der måske er behandlingskrævende tilstande der overses samt lave en tandrensning, så der ikke sidder belægninger der kan forstyrre blegningen eller fremkalde anden sygdom. Prisen for diagnostisk undersøgelse er 156,14 DKK, bitewings 199,39 DKK og en tandrensning til 195,39 DKK. Er du allerede patient hos os, så tjekker vi hurtigt om det kan lade sig gøre eller ej og laver muligvis en tandrensning hvis nødvendigt.

Hvad er ekstern blegning?

Ved en ekstern blegning bleger man tænderne ”udefra”, og det er muligt at blege flere tænder ad gangen. En ekstern blegning kan foregå enten ved klinikblegning eller hjemmeblegning. I Danmark er det kun tandlæger, som må foretage blegninger og sælge blegemidler til hjemmebrug med over 0,1 % hydrogenperoxid (det virkende stof i blegemidlet).

Tandblegning
Tandblegning

ÅRSAGER TIL MISFARVEDE TÆNDER

Misfarvninger på tænderne kan sidde i enten emaljen eller dentinen (tandbenet). Farven varierer oftest i forskellige grader af gul/brun og grå/blå/sort afhængig af, hvad der er årsag til misfarvningerne. Alle tænder er lidt porøse i overfladen, og derfor har farvestoffer fra forskellige mad og drikkevarer mulighed for at trænge ind. Dette kan være f.eks. kaffe, te, rødvin, tobak, ketchup og gulerødder.

Disse misfarvninger kaldes ”exogene” misfarvninger og som navnet antyder betyder, at disse misfarvninger er udefrakommende. Gennem hele vores liv, optages der farvestof i vores tænder og det er en hel naturlig del af det at blive ældre. Under emaljen ligger den mere gullige dentin (tandben). I gennem livet, dannes der mere dentin i tanden, hvilket gør, at vores tænder naturligt bliver mindre translucente og mere gule med alderen. Samtidig slides tænderne og den hvide emalje slides af, derved kan den gule dentin ses tydeligere.

Hvis misfarvningerne er til stor gene for dig, kan du snakke med din tandlæge om, om en tandblegning kan være en mulighed. I nogle tilfælde, er det ikke muligt at foretage en blegning af tænderne. Dette kan være, hvis tænderne er for slidte, og emaljen er blevet ætset eller slidt væk. Tænderne kan også være misfarvede allerede, når de bryder frem i munden. Her er tandens dannelse blevet forstyrret af arvelige sygdomme, et slag på en mælketand eller på grund af noget medicin. Disse misfarvninger kan være svære at blege, da de ligger dybt i tanden. Disse misfarvninger kaldes ”endogene”.

Generelt er effekten af en tandblegning virkelig god, når det gælder exogene misfarvninger sammenlignet med effekten af endogene.

HJEMMEBLEGNING MED SKINNER

Der findes 2 metoder til ekstern tandblegning: klinikblegning og hjemmeblegning med skinner. Det er dog kun tilladt at foretage klinikblegninger, i helt særlige tilfælde, hvorfor du med meget stor sandsynlighed, kun har mulighed for at foretage hjemmeblegning. Med en hjemmeblegning du som patient bedre selv styre behandlingen, sammenlignet med en klinikblegning. Desuden vil tænderne blive bleget på begge sider, hvorved man til tider oplever et lidt bedre resultat. Behandleren vil, som ved en klinikblegning, se om tænderne kan tåle at blive bleget. Vi anbefaler, at man inden en tandblegning får lavet en undersøgelse og en tandrensning. Dette for at sikre, at der ikke er caries (huller i tænderne) eller andre problemer i mundhulen. Ved en hjemmeblegning, tager vi et aftryk af din underkæbe og af din overkæbe. Disse aftryk støber vi ud i gips, og ud fra disse laver vi individuelle plastskinner, som passer præcist til dine tænder.

Hos Tandlægerne på Østerbro laver vi selv vores blegeskinner, så patienten kan få dem hurtigt med hjem, nogle gange blot et par timer efter aftrykkene er taget. Når plastskinnerne og blegegelen udleveres, instruerer vi grundigt i, hvordan skinnerne skal anvendes og rengøres og hvilke forholdsregler, som skal tages under en blegning. Blegeskinnerne påføres lige før sengetid, og man sover natten ud med dem på. Som hovedregel sover man med blegeskinnerne i ca. 14 dage for at opnå det endelige resultat. Man lægger en lille dråbe (på størrelse med en lille perle) af blegegelen ned til hver tand i blegeskinnerne, hvorefter blegeskinnerne sættes på de nybørstede tænder. Ikke sjældent opnås det ønskede resultat før de 14 dage er gået, men andre gange skal man fortsætte et par dage længere for at få den ønskede lyse nuance ved svære misfarvninger.

Man skal være opmærksom på, at tandkødet kan være lettere sensitivt og irriteret i de 14 dage der bleges. Faktisk oplever ca. 60 % af de patienter, som får bleget tænder, øget sensitivitet under behandlingen og i dagene efter. Disse symptomer forsvinder straks efter blegningens afslutning. Fordelen ved hjemmetandblegning med skinner er, at hvis man føler at tænderne bliver misfarvet igen, kan man blot købe lidt blegegel på klinikken, og blege et par nætter, hvorved man hurtigt opnår det hvide smil igen hurtigt og billigt.

De fleste patienter er altid interesseret i at vide, hvor lang tid blegeresultatet holder. Dette er meget afhængigt af livstil. Man siger generelt, at et bleget resultat holder et sted mellem 2-4 år. Er man storryger og drikker rødvin dagligt, holder resultatet kortere. En hyppig fejlagtig antagelse er, at mange patienter tror, at tænderne så bliver hurtigere misfarvet efter en blegning. Dette er ikke tilfældet. Der er stor succes med tandblegning og 95 % af de patienter, som får en tandblegning, er tilfredse med resultatet.

Vil du vide mere om tandblegning? Kontakt os eller bestil tid her:

Bestil tid til tandblegning