TandlægeskrækOvervind angsten
Høj kvalitet til fair priser
Se komplet prislisteTryg og smertefri behandling
Mere om osVi har lørdagsåbent
Bestil en tidFrygter du at gå til tandlæge, eller frygter du blot tanken om at bestille en tid hos tandlægen? Vi lover at passe rigtig godt på dig!
Tandlægeskræk skal tages seriøst
Hos Tandlægerne på Østerbro, er du altid meget velkommen. Hvis du vil give os lov, vil vi utrolig gerne vise dig, at vi rent faktisk kan hjælpe dig helt af med din tandlægeskræk – også kaldet odontofobi.
Vi lover, at vi tager din tandlægeskræk seriøst og at vi gør alt hvad der står i vores magt, for at dit besøg hos os bliver så behageligt som muligt!
Husk at det er vigtig altid at gøre os opmærksom på, at du lider af tandlægeskræk, når du ringer og bestiller en tid. På den måde kan vi være godt forberedt, når du kommer, til at give dig en rigtig god oplevelse.
Hør vores tandlæge Søren fortælle, hvordan vi håndterer tandlægeskræk
Undgår du tandlægebesøg?
Når man lider af tandlægeskræk har man nemt ved at finde gode undskyldninger til at udskyde sit tandlægebesøg. Derfor er det ikke unormalt, at der går meget lang tid mellem patienter med tandlægeskræk besøger en tandlæge.
Blot det at løfte telefonrøret og bestille en tid kan være forbundet med stærke følelser og frygt, ikke mindst det at komme op på klinikken.
Hvis man lider af tandlægeskræk, er man ofte bange for at høre, hvad der skal laves og ikke mindst, hvad det vil komme til at koste. Ligeledes er tandlægeskræk ofte ledsaget med flovhed over sin tænder og over det, at man ikke har været til tandlæge i lang tid.
Vi forstår din tandlægeskræk
På vores klinik har vi stor erfaring i at behandle patienter med tandlægeskræk. Derfor er vi godt rustet til at tage imod dig. Alle klinikkens medarbejdere er meget bevidste om, hvor invaliderende og svært det kan være at have denne fobi. Vi er alle sammen parate til at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig igennem denne svære proces, med at skulle stå ansigt til ansigt med din største skræk.
Læs mere om andre patienters besøg med tandlægeskræk her.
Vi forstår til fulde, hvilken indre kamp, det kan være at bestille din første tandlægetid. Vi lover derfor at gøre, hvad der skal til, for bare at gøre det en lille smule nemmere. Bare husk at der er kortere vej til at blive din tandlægeskræk kvit end du tror. Alt du skal gøre er bare at ringe til klinikken og så passer vi på dig og guider dig hele vejen igennem.
Hør vores patienter fortælle,
hvordan vi har hjulpet dem med tandlægeskræk
Dét gør vi for, at du skal føle dig tilpas på trods af tandlægeskræk
- Vi bruger al den tid, som der skal til.
- Vi vil aldrig presse dig til noget.
- Vi lytter til, hvordan du har det og hvad du ikke bryder dig om.
- Vi vil aldrig gøre noget, som du ikke ønsker.
- Vi forstår og accepterer din angst og hvor svært det er at komme de første gange.
- Du vil blive informeret om alt, hvad vi foretager os under hele forløbet.
- Al behandling er 100 % smertefri – også det at blive bedøvet.
- Vi gør os umage for, at det bliver en rar oplevelse at besøge os på klinikken.
- Du vil aldrig blive skældt ud eller bebrejdet for, at du ikke er kommet til tandlæge noget før. Tværtimod er vi blot stolte over, at du har taget skridtet og kontaktet os. Og over at du viser os den tillid at lade os hjælpe dig gennem denne proces.
- Husk, oftest tror de fleste med tandlægeskræk, at der er større problemer med tænderne end der egentlig er.
- Vi laver en oversigt over hvad der skal laves, og så får du et skriftligt prisoverslag. Er det uden for din økonomiske rækkevidde, laver vi en ”livstidsplan” for, hvor vi gerne vil hen over en længere periode. Rom blev ikke bygget på en dag, det gør heller ikke noget dit tandsæt ikke gør. Det vigtigste er, at vi har en plan for hvad der skal ske og en prioriteret rækkefølge herfor.
Hos Tandlægerne på Østerbro bestemmer du tempoet
Nogle tandlæger har mere fokus end andre på, hvor slem og omfattende tandlægeskræk kan være for hver patient. Det er derfor vigtigt at huske på, at ikke alle tandlæger gør tingene ens.
Hos Tandlægerne på Østerbro er vi yderst opmærksomme på, hvor hårdt det kan være at få kontaktet tandlægen og komme op på klinikken.
- Vi gør derfor noget særligt ud af at tage alting i vores patienters tempo.
- Vi forklarer altid grundigt omkring, hvad der skal ske, og hvad vi vil gøre.
- Og endnu engang husk på, at vi altid behandler 100 % smertefrit!
Du vil opleve, at et tandlægebesøg godt kan være en god oplevelse. Det er en helingsproces af skrækken, som langsomt påbegyndes sammen med tandlægen. Som patient giver du os lov til at vinde din tillid, og vi har al den tid det tager. I løbet af processen vil du blive opmærksom på, at vi holder hvad vi lover, og at vi lader dig bestemme tempoet.
Du vil se, at vores respekt for dig og din angst er vores førsteprioritet.
Garanteret tryg og smertefri behandling
Imidlertid, kan nogle patienter være så angste, at det kan blive nødvendigt med beroligende medicin for at komme igennem de første behandlinger. Som en sidste mulighed, har Tandlægerne på Østerbro faciliteter til at behandle under fuld narkose. Dette sker på vores egen klinik, da vi har et tæt samarbejde med 3 narkoselæger, som har sin faste gang på klinikken.
Et af de største problemer, som vi møder hos vores patienter er, at de føler sig meget flove over først at komme til tandlæge nu, efter så mange år. Vi har fuld forståelse for, at du har været væk fra tandlægen i flere år. Vi synes det er flot, at du nu har taget skridtet og fået en konsultation. Dette er det første store skridt til at overvinde frygten og vi vil støtte dig hele vejen.
Vi ønsker ikke, at vores patienter føler nogen form for flovhed, derimod ønsker vi, at de føler stolthed over, at have taget det første skridt og dermed bryder den onde cirkel.
Tidligere har tandlægebehandling været forbundet med mange smerter og ubehagelige oplevelser, hvilket er med til, at mange lider af tandlægeskræk. Heldigvis har den moderne teknologi givet os mange nye muligheder for at behandle helt smertefrit. Dette aspekt er med til at hjælpe mange patienter videre fra tandlægeskrækken. Det er altid en kæmpe lettelse for patienten, når flovhed og angst bliver vendt til glæde over, at kunne gå til tandlægen uden angst og frygt.
Den onde cirkel når man lider af tandlægeskræk
Når man lider af tandlægeskræk, ønsker man for alt i verden at undgå at blive mindet om, at man burde kontakte en tandlæge. Derfor får mange patienter valgt den gode mundhygiejne fra, helt ubevidst. De ønsker ikke at minde sig selv om tænderne og derfor undgås tandbørstning, brug af tandtråd mv. Derfor ses der ofte en sammenhæng mellem tandlægeskræk og dårlig mundhygiejne, da angsten holder dem inde i den onde cirkel med ikke at tænke på tænderne. Dette forringer selvværdet, og øger den flovhed, man har over tænderne, hvilket kan give en følelse af utilstrækkelighed og resulterer i, at angsten for tandlægebesøget øges yderligere.
Det er helt normalt velfungerende mennesker i alle aldre, som lider af tandlægeskræk. Folk der ofte har fuldstændig styr på øvrige ting i deres liv, kan det pine ikke at kunne kontrollere og styre tandlægeskrækken.
Skrækken for tandlæger kan blive dyr på sigt
I Danmark er tandlægeskræk den næstmest angstfremkaldende lidelse, lige under højdeskræk. Omkring 40 % af befolkningen lider i mindre eller større grad af tandlægeskræk og 10 % af de patienter er så bange, at de gentagne gange udsætter tandlægebesøg eller helt dropper at gå til behandling.
Tandlægeskræk i den voldsomme grad kaldes odontofobi. Odontofobi opstår ofte, fordi man tidligere har oplevet en smertefuld og angstprovokerende behandling. Angsten kan også handle om andre ting. Dette kan fx være lugte, lyde, instrumenter eller andet, som findes på en tandlægeklinik. Det kan skyldes det ukendte. At man er ukendt med en behandling og de fagudtryk som bliver nævnt.
Når man lider af odontofobi, ender man ofte i en ond cirkel. Bliver tænderne ikke regelmæssigt tjekket og behandlet, opstår der ofte problemer med dem. Der kan opstå problemer med tyggebesvær, ændringer i udseendet og smerter. Også skamfuldhed og økonomi giver store problemer for den enkelte patient.
Ser man på det økonomiske, kan det ende med en stor regning, hvis man ikke har været til tandlæge i mange år. Skam og det økonomiske aspekt øger tankerne og forestillingerne omkring det at gå til tandlæge, hvilket kan forstærke angsten og komme voldsomt til udtryk i form af hjertebanken, åndenød, kvalme eller lignende. Hver gang der meldes afbud til tandlægen eller besøget udskydes, øges angstniveauet.
Trods angsten, er det godt at vide, hvor vigtigt det er at passe godt på sine tænder. Tænder og mund er jo en del af den øvrige krop, og svigter man hygiejnen her, kan det have betydning for sundheden for resten af kroppen, både fysisk og psykisk.
Se vores anmeldelser omhandlende tandlægeskræk
Læs hvad vores patienter synes om os
Gode råd, som kan hjælpe dig medhåndtering af din tandlægeskræk
- Det er aldrig en god ide at vente, når det handler om behandling af tænder.
- Det er bedst at tage tingene i opløbet. Hvis du kommer så tidligt som muligt, kan behandlingstiden og omkostninger reduceres.
- Det er ofte en ond cirkel at have tandlægeskræk. Jo længere tid siden sidste tandlægebesøg, des mere angst bliver man for, at der er problemer med tænderne.
- Du er ikke alene med din tandlægeskræk! 4 ud af 10 danskere har en form for tandlægeskræk.
- Læs omkring den behandling du skal have foretaget, så du bliver mere bekendt med, hvad der skal foregå. På vores hjemmeside, kan du læse om behandlinger og hvorfor problemerne opstår. Det gør du under behandlinger. Du kan også læse på hjemmesiden www.angstforeningen.dk eller andre hjemmesider, der har til formål at uddanne patienter.
- Spørg meget gerne din tandlæge eller tandplejer. Det er vores fornemmeste opgave, at informere og forklare dig, hvad der skal ske og hvorfor, så du kan føle dig helt tryg ved behandling.
- Er din angst for voldsom, er der mulighed for at få tilbudt beroligende medicin. Ønskes dette, skal du bare have en pårørende med dig, så vi er sikre på, at du kommer godt hjem igen.
- Afslapningsøvelser kan være en fordel inden en behandling. Prøv fx med dybe indåndinger, langsomt ind og langsomt ud. Du kan lukke øjnene og slappe langsomt af i kroppen. Fokuser på noget dejligt og få tankerne for den forestående behandling skubbet lidt væk.
- Musik kan have en stor effekt, man kan blive mere afslappet, glad og få et andet fokus.
- Er du bange for at blive bedøvet og ikke har det godt med nåle, kan du bede din tandlæge om at smøre overfladebedøvende salve på, inden der gives bedøvelse. Herved vil du ikke kunne opleve ubehag, når der lægges bedøvelse.
Frygter du at gå til tandlæge, eller frygter du blot tanken om at bestille en tid hos tandlægen?
Vi lover at passe rigtig godt på dig!
Vi er lukket. Vi åbner senere i dag kl. 08:00
Se alle åbningstiderKontakt os på +4588169696
Bestil tidVi har GRATIS PARKERING, som du kan benytte som patient.
Derudover går LINJE 1A lige til døren, foruden at vi ligger blot få minutters gang fra SVANEMØLLEN STATION.