Gratis tandlæge til dig, der er mellem 18 og 21 år
Er du mellem 18 og 21 år? Så har du frit tandlægevalg, hvilket betyder, at du kan vælge at blive patient hos en privat tandlægepraksis.
Som følge af en ny ordning i Danmark, er unge i alderen 18-21 år sikret gratis tandpleje. Det omfatter al tandpleje og størstedelen af behandlinger. Dog forudsætter det, at du er født i år 2004 eller senere. Ordningen gør det muligt for dig at have selvbestemmelse over, hvor du ønsker at modtage din tandbehandling. Der er ingen omkostninger forbundet med skift til en privat tandlægepraksis.
Hos Tandlægerne på Østerbro mener vi, at det er vigtigt at sikre de unges tandpleje og skabe de bedste forudsætninger for en god tandsundhed gennem voksenlivet. Vi ser frem til at byde dig velkommen på klinikken.
Høj kvalitet til fair priser
Se komplet prislisteTryg og smertefri behandling
Mere om osVi har lørdagsåbent
Bestil en tidFør du kan skifte til en privat tandlægepraksis
Hvis du ønsker at blive patient hos os, er det nødvendigt at gennemgå et par simple trin forinden. Først skal du kontakte din kommune (den du er bosat i) og oplyse dem om, at du gerne vil være patient hos Tandlægerne på Østerbro. Derefter vil den øvrige del af processen foregå automatisk.
Når kommunen får registreret ændringen og du er overflyttet til vores system, vil vi kontakte dig pr. mail eller telefon. Herefter kan du booke en tid til din første undersøgelse på vores klinik.
Sådan foregår din første undersøgelse hos os
- Ankomst: Når du kommer ind på klinikken, vil receptionisten registrere dine oplysninger og vise dig hen til venteværelset.
- Indledende samtale: Du vil blive mødt af din tandplejer, hvor I indledningsvist vil have en dialog om, hvilke eventuelle smerter, ændringer eller problemer du har oplevet siden sidst, du var hos tandlægen.
- Undersøgelse og røntgen: Tandplejeren vil gennemføre en grundig undersøgelse af dine tænder, tandkød og mundhule. Tænderne bliver undersøgt for tegn på huller i tænderne (caries), tandslid eller andre potentielle tandsygdomme. Derudover tjekkes tandkødet for tegn på tandkødsbetændelse eller paradentose (parodontitis). Eventuelle plastfyldninger vil også blive tjekket. Hvis din tandplejer finder det nødvendigt, kan der blive taget røntgenbilleder.
- Tandrensning: Tandplejeren vil rense dine tænder for plak og tandsten samt fjerne overfladiske pletter ved polering af tænderne. Poleringen efterlader tænderne med en glat overflade, hvilket er med til at forebygge tandsygdomme, da det gør det sværere for bakterier at sætte sig fast.
- Anbefalinger: Efter undersøgelsen og tandrensningen, vil din tandplejer tale med dig om mulige tandsygdomme eller fund. Din tandplejer vil rådgive dig om det videre forløb, herunder mulige forbedringer af din mundhygiejne eller behovet for yderligere behandlinger.
- Efterbehandling: Hvis din tandplejer identificerer behandlingskrævende tilstande (som fx visdomstænder, der bør fjernes eller huller, bliver du informeret om dette, og I vil i fællesskab lægge en plan for det videre forløb. Afhængigt af behandlingsbehovet, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at søge dækning af behandlingens omkostninger gennem kommunen. I enkelte tilfælde kan der forekomme en mindre egenbetaling, hvis der er tale om større behandlinger. Alt dette bliver du oplyst om til din undersøgelse.
Har du spørgsmål til skift af tandlæge? Kontakt os i dag, så guider vi dig gennem processen og sikrer en nem og tryg overgang til Tandlægerne på Østerbro.
Vi er lukket. Vi åbner senere i dag kl. 08:00
Se alle åbningstiderKontakt os på +4588169696
Bestil tid