Spring til indholdet
Vores telefon har åbent mandag til torsdag kl. 07:15-16:30, fredag 7:15-14:30 og lørdag 07:45-14:00.

Kompliceret rodbehandling

Rodbehandling under operationsmikroskop


Priseksempel på behandling

6.715 DKK

En typisk behandling udgør ofte:

  • Røntgen
  • Bedøvelse
  • Rodbehandling
  • Plast
  • Tillæg for behandling under mikroskop

Vi har åbent i dag fra 08:00 - 14:00

Bestil tid

Vi har etableret en specialiseret endodontiklinik (rodbehandlingsklinik) hos Tandlægerne på Østerbro, som giver os mulighed for at håndtere selv de mest komplicerede tilfælde internt på vores klinik. Dermed er det ikke nødvendigt, at du bliver henvist til en anden klinik, da al behandling kan udføres hos os uden den lange ventetid. I tilfælde, hvor din tandplejer har identificeret, at din tand er kompliceret, eller hvis du har behov for en rebehandling, også kaldet revision, vil du sædvanligvis modtage behandling på vores endodontiklinik.

Bestil tid til kompliceret rodbehandling her.

Hvad er en kompliceret rodbehandling?

Rodbehandling er en behandling, hvor tandkronen og rodkanalerne bliver renset og får fjernet inficeret, betændt nervevæv. Når disse er blevet renset og desinficeret, fyldes der en speciel form for rodfyldningsmateriale ned i rodkanalerne, som har en forebyggende effekt mod, at bakterierne kan geninficere området og forværre problemet yderligere. Efter at infektionen er fjernet og rodbehandlingen er blevet gennemført, skal knoglen hele op på ny igen. Hvis der er tale om en kindtand, der skal rodbehandles, vil vi altid anbefale, at patienten får påsat en krone på tanden. En tandkrone vil sikre patienten højere succesrate, da kronen vil hjælpe tanden med at kunne modstå det pres og belastninger, som bliver pålagt tanden.

Læs meget mere om rodbehandling her. 

 


Ekspertise i komplicerede rodbehandlinger

På vores klinikker er du i gode hænder, idet vores dygtige rodbehandlingstandlæge, Amin, er specialiseret i rodbehandlinger. Gennem en omfattende efteruddannelse har han opnået ekspertise i mikroskopvejledende rodbehandlinger. Han er i stand til at håndtere komplekse rodbehandlinger og arbejder udelukkende med denne type behandlinger til dagligt. En kompleks rodbehandling består af diagnosticering og behandling, samt udarbejdelse af omfattende behandlingsplaner. Forud for behandlingen gør vi brug af CBCT (3D-røntgen), der hjælper vores tandlæger med at stille den korrekte diagnose, hvorefter der kan påbegyndes den rette behandling. Desværre er der nogle patienter, som oplever at tiden efter deres rodbehandling ikke forløber efter hensigten, hvortil det i størstedelen af tilfældene er nødvendigt at rebehandle.

Tryg patient

Denne nødvendighed for rebehandling medfører ekstra omkostninger, hvilket vi er bevidste om kan være en bekymring for mange. Det er af denne årsag, at vi har muliggjort det at kunne behandle komplicerede rodbehandlinger in-house. På denne måde kan vi sikre os, at vores patienter får den bedst mulige behandling, idet vi på klinikken har kendskab til patientens tænder som et resultat af et længere projekt, hvor vi har haft undersøgt de pågældende tænder. Dermed har vi over en periode kunne følge med i tændernes udvikling og kan identificerer, hvilke tænder, der vil have en øget risiko for at få infektion efter en almindelig rodbehandling. Din tandplejer kan derfor forud for din behandling identificere, hvilke tænder, som skal behandles under operationsmikroskop for så vidt muligt at undgå infektion og i stedet opnå en højere succesrate.

Højere succesrate med operationsmikroskop

Ved rodbehandlinger under mikroskop oplever vi en markant bedre succesrate, idet det muliggøres at lokalisere de rette, der har behov for behandling, i de komplicerede tænder. Dette spiller en afgørende rolle for at opnå et vellykket behandlingsresultat. Ved brug af mikroskopet kan vores tandlæge forstørre op til 12,5 gange, hvilket er en betydelig forskel sammenlignet med loopbriller, der blot kan forstørre op til 2 gange. I operationsmikroskopet er der integreret LED-lys, der har en stor betydning for, at tandlægen kan identificere kanalens placering, samt skelne imellem roden og det øvrige område omkring, langt nemmere. Derudover hjælper mikroskopet også med at undgå eventuel fejlboring, idet det sikrer bedre nøjagtighed under behandlingen.

Reception på Østerbro

Hvis du tilhører gruppen af patienter, som tidligere har haft dårlige erfaringer i forbindelse med rodbehandlinger, er der altid mulighed for, at du kan få foretaget en vurdering af en af vores erfarne tandlæger.
Alle vores tandlæger besidder kompetencerne til nøje at vurdere, om din tand skal gennemgå en rodbehandling ved hjælp af mikroskop eller ej. Vi stræber altid efter at sikre, at du modtager den rette behandling. Vores dygtige tandlæger samt avancerede, højteknologiske udstyr gør netop dette muligt. Det er en kilde til stolthed for os at kunne tilbyde vores patienter trygge og resultatskabende rodbehandlinger.

Læs hvad vores patienter synes om os

Tandlægerne på Østerbro