Livsstil og sygdomme

Læs her om hvordan livsstil og sygdomme kan påvirke ens tænder

Livsstil og sygdomme kan påvirke mundhulens sundhed på mange måder. Hos Tandlægerne på Østerbro er det vigtigt at tage hånd om alle problemer hos vores patienter, og ikke mindst at hjælpe patienter igennem svære situationer.

Da menneskekroppen hænger sammen som et kæmpe biodynamisk system, er vi også meget opmærksomme på tilstande andre steder i kroppen, som også kan være med til at påvirke mundhulen. Vi ønsker derfor, at du altid fortæller os, hvis du har fået en ny diagnose, så vi kan tage de forholdsregler vi kan i forhold til dit helbred og din sundhed. Nedenfor kan du læse lidt hyppige sygdomme og faktorer, som kan have en indflydelse på mundhulens sundhed.

Diabetes (sukkersyge)

Diabetes er en kronisk sygdom, som mange danskere er ramt af. Der er omkring 285.000 diagnosticerede diabetikere i Danmark og hver dag opdages ca. 73 nye tilfælde, mens der dør en dansker af sygdommen hver anden time af døgnet. Det anslås, at omkring 245.000 danskere går rundt med udiagnosticeret diabetes. Diabetes er en sygdom, som påvirker kroppen på mange områder. Der ses ofte problemer med øjne, nerver, nyrer, hjerte og ikke mindst immunforsvaret, som kan være nedsat ved infektioner, og som kan forsinke helingsprocesserne i kroppen. Når man er diabetiker, er det enormt vigtigt at fastholde regelmæssige besøg hos tandlægen, da sygdommen også påvirker mundhulen. Det er altid af højest vigtighed, at journalen ajourføres ved et nyt tandlægebesøg.

Oftest forekommende problemer i mundhulen hos diabetespatienter:

• Caries (hul i tænderne)
• Parodontose
• Spytkirtel dysfunktion (Nedsat eller ændret funktion i spytkirtlerne)
• Svampeinfektioner
• Inflammatoriske lidelser (f.eks. Lichen planus)
• Infektioner og forsinket heling
• Smagsforstyrrelser

Det skal du huske at fortælle tandlægen:

• Hvis du har fået stillet diagnosen siden du var hos tandlægen sidst
• Er din sygdom under kontrol og om du er velbehandlet
• Ændringer siden sidste besøg
• Navn og dosis på alle former for medicin du indtager, både receptpligtig- og håndkøbsmedicin

Diabetes, kost, tandkød og caries (huller i tænderne)

I løbet af dagen dannes der plak på tænderne. Plak er en slimet masse bestående af stoffer fra mundhulen og bakterier. Når bakterierne tilføres sukker via mad og drikke, vil bakterierne omdanne dette og udskille syre. Det er denne syre, som kan give anledning til caries. Hos en diabetiker, hvor sygdommen ikke er under kontrol, er der et højt glukoseindhold (sukkerindhold) i spyttet. Derved tilføres bakterierne konstant sukker og risikoen for at danne huller øges. Ud over risikoen for at danne huller, vil der også opstå tandkødsbetændelse, hvis bakterierne får lov til at sidde længe. Kroppens immunforsvar forsøger at fjerne bakterierne, men da netop immunforsvaret ofte er nedsat hos diabetikere, er der større risiko for at udvikle betændelse i tandkødet. En tandkødsbetændelse kan videreudvikle sig til paradentose, hvor knoglen omkring tænderne nedbrydes, hvis der ikke gøres noget. Sidder plakken på tænderne over længere tid, forkalker den og bliver til tandsten. Tandsten har en ru overflade, hvor bakterier har nemt ved at sætte sig fast og gøre situationen endnu værre.

Derfor skal diabetikere være ekstra opmærksomme på at opretholde en god mundhygiejne. Det er vigtigt at få børstet sine tænder mindst to gange dagligt med fluorholdig tandpasta og supplere med dagligt brug af tandstikkere, tandtråd eller mellemrumsbørster. Spørg endelig din tandlæge eller tandplejer, hvis du ønsker mere information om, hvordan det skal gøres.

Parodontose er en mundhulesygdom, som især sættes i forbindelse med diabetes. Da kroppens immunforsvar er nedsat, vil sygdommen kunne udvikle sig hurtigere og derved være mere aggressiv og voldsom end hos ikke-diabetikere. Undersøgelser viser, at patienter med diabetes som ikke er under kontrol, oftest mister flere tænder end andre grundet parodontose. Grundet den nedsatte helingsproces hos diabetikere er det mere alvorligt at udvikle denne sygdom, og den er sværere at få standset. Ud over at holde en optimal mundhygiejne, er det derfor vigtigt at opretholde et stabilt blodsukkerniveau og spise en fornuftig kost.

Det er ikke altid, at parodontose udviser symptomer, hvorfor det er vigtigt med det regelmæssige tandeftersyn. Der er dog nogle symptomer, som man kan være opmærksomme på.

• Let blødende tandkød
• Hævet, ømt eller rødt tandkød
• Tandkød, som har trukket sig tilbage
• Pus mellem tænder og tandkød
• Vedvarende dårlig ånde eller dårlig smag i munden
• Blivende tænder, som bliver løse eller flytter sig
• Ændring i den måde dine tænder passer sammen, når du bider
• Ændring af pasform af eventuel delprotese.

Hvis man som diabetiker lider af paradentose kan man opleve at behovet for insulin kraftigt nedsættes såfremt at paradentosen er velbehandlet.

Mundtørhed

Mundtørhed er en klassisk bivirkning hos diabetespatienter, hvor spytkirtlerne er påvirket.

Mundtørhed kan også ses hos ældre, hos patienter under kemoterapi, ved Sjögrens Syndrom eller i forbindelse med gigtsygdomme. Mundtørhed er også en ofte bivirkning til mange typer medicin. Det er blandt andet midler mod depression, angst, astma og allergi, forhøjet blodtryk og morfin eller morfinlignende præparater.

Omkring 20 % af den voksne befolkning er ofte ramt af mundtørhed.

At føle sig tør i munden kan være meget generende i hverdagen, men det kan også påvirke mundhulen og give andre problemer. Årsagen til, at man føler sig tør i munden kan både være spyttets sammensætning eller nedsat produktion af spyt. Symptomerne kan opleves som tør og klæbende og til tider sviende slimhinder. Der kan opleves brændende fornemmelser i halsen, tungen kan være rød og tør, tørre læber. Som følge af de tørre slimhinder, kan det være besværligt at tale, og der kan føles et behov for at drikke en masse vand i løbet af dagen, men også om natten. Når spyttet ikke er tilstede i tilstrækkelige mængder til at fugte slimhinderne, kan der forekomme sår i munden, og det kan være svært at smage maden. Bakterier trives godt, da spyttet ikke er der til at skylle dem væk, hvorfor caries og tandkødsbetændelse hyppigt kan forekomme, og der kan nemmere opstå svampeinfektion i mundhulen.

Gode råd mod mundtørhed

• Hold en særlig god mundhygiejne.
• Skær ned på søde og syreholdige mad- og drikkevarer.
• Drik vand i løbet af dagen og til måltider.
• Skyl munden grundigt med vand efter måltiderne.
• Skær ned på tobak, kaffe og alkohol.
• Plej læberne og hold dem fugtige.
• Hjælp spyttet på vej med sukkerfrit tyggegummi.

Svamp

En svampeinfektion opstår oftere hos diabetikere, protesebærere, personer på penicillinkure eller rygere. I kroppen findes bakterier og svampe naturligt og i nogle situationer, kan bakterier og svampe formere sig og overvinde kroppens immunforsvar. En nedsat spytsekretion og et samtidig for højt indhold af sukker i spyttet er et rigtigt godt miljø for svampeinfektioner. Det er derfor af højst vigtighed at holde en god mundhygiejne, så antallet af bakterier og svampe kan minimeres.

Svamp ses i munden som hvide eller røde pletter i ganen, slimhinder eller på tungen. Det kan give sviende og brændende symptomer. Tandlægen kan ordinere medicin, som kan bekæmpe svampeinfektionen.

HJERTESYGDOMME

Der har været mange snakke omkring, hvorvidt bakterier fra mundhulen kan forårsage problemer i hjertet. Mange undersøgelser konkluderer, at der er en sammenhæng mellem mundhulens bakterier og bl.a. sygdommen endocarditis.

Endocarditis er en betændelse, forårsaget af bakterier, i den hinde, som beklæder hjerteklapper og indersiden af hjertet. Det er en sygdom, som kan ramme alle, men patienter som har fået kunstige hjerteklapper, pacemaker, specifikke medfødte hjertesygdomme eller tidligere har haft denne betændelse, er særligt i risikogruppen.

Denne betændelsestilstand i hjertet er en alvorlig tilstand, da bakterierne kan ødelægge hjertets væv.

Bakterierne kommer ind i hjertet via blodet, og det er ofte bakterier fra mundhulen, som er årsag. Bakterierne som sidder i mundhulen omkring dårlige tænder eller i betændt tandkød kan ved beskadigelse af tandkød under en tandbehandling komme ud i blodet. Bakterierne kan også stamme fra andre steder som fx tarme og urinveje eller operationer.

Normalt er hjertets hinde glat, hvorfor det er svært for bakterier at sætte sig fast. Er der ujævnheder på hinden eller på en hjerteklap, kan større mængder bakterier fra blodbanen sætte sig fast, hvorved en betændelse kan opstå.

Patienter i en særlig risikogruppe skal have antibiotika som profylaktisk (forebyggende) behandling, hvis de skal have foretaget bestemte typer af tandbehandling.

Desuden har videnskabelige undersøgelser vist, at der findes mundhulebakterier i belægningerne og kalkaflejringerne i hjertets kranspulsårer. Dermed mener man, at mundhulebakterier (særligt bakterier relateret til paradentose) kan have en rolle at spille i udviklingen af hjerte-kar sygdomme.

Husk at en optimal mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg derfor også er vigtigt i forhold til et sundt hjerte. Husk altid at fortælle din tandlæge, hvis du har haft sygdomme, er blevet opereret eller tager nogle former for medicin. Spørg endelig din tandlæge eller tandplejer til råds, hvis du skulle have nogle spørgsmål.

Er det ved at være lang tid siden dit sidste tandlægebesøg, så bestil en tid her

Bestil tid her