Slimhindeforandringer – konsultation, udredning og behandling
Vi er lukket. Vi åbner senere i dag kl. 08:00
Bestil tidHos Tandlægerne på Østerbro tilbyder vi specialiseret hjælp til slimhindeforandringer. Vores dygtige tandlæge står klar til at hjælpe med konsultation, udredning og behandling, så du kan få den bedst mulige omsorg og vejledning. Kontakt os i dag og book en tid – vi er her for dig.
Hvad er slimhindeforandringer?
Slimhindeforandringer i mundhulen er ændringer i mundens bløde væv, som kan opstå af mange forskellige årsager. Disse forandringer kan vise sig som hvide eller røde områder, sår, hævelser, blister eller pigmentændringer. De kan være harmløse, men i nogle tilfælde kan de være tegn på mere alvorlige tilstande, der kræver behandling.
Typiske årsager til slimhindeforandringer kan være infektioner som svamp, virus eller bakterier, irritation fra tandproteser eller skarpe tænder, allergiske reaktioner på fødevarer eller sygdomme som lichen planus, leukoplaki eller i sjældne tilfælde mundhulekræft.
Det er vigtigt at få undersøgt vedvarende slimhindeforandringer af en specialist for at identificere årsagen og sikre korrekt behandling. Jo tidligere problemet opdages, desto bedre er mulighederne for effektiv behandling.
Hvilke behandlingsmuligheder er der?
Behandlingsmuligheder for slimhindeforandringer i mundhulen:
Fjernelse af irritation:
- Tilpasning af tandproteser eller bøjler
- Udglatning af skarpe kanter på tænder eller fyldninger
Medicinsk behandling:
- Infektioner:
- Svampeinfektioner: Behandling med antisvampe-midler (f.eks. gel, mundskyl eller tabletter).
- Virusinfektioner: Antivirale lægemidler, hvis nødvendigt
- Bakterielle infektioner: Antibiotika ved behov
- Autoimmune sygdomme:
- Kortikosteroider (lokalt eller systemisk) for at reducere betændelse ved egen læge
- Immunmodulerende behandling i svære tilfælde ved egen læge
Livsstilsændringer:
- Rygning: Hjælp til rygestop for at reducere irritation og risiko for alvorlige tilstande
- Alkohol: Nedsættelse af alkoholforbrug, som kan forværre slimhindeforandringer
Kirurgisk behandling:
- Fjernelse af mistænkeligt væv eller knuder, især hvis der er mistanke om celleforandringer
- Biopsi for at sikre korrekt diagnose ved usikre forandringer
Specialistbehandling:
- Henvisning til en specialist i mund-, kæbe- og ansigtskirurgi eller oral medicin ved komplekse eller alvorlige tilfælde. Der kan i nogle tilfælde være behov for at foretage en spytprøve (sialometri) eller tage en biopsi som sendes til analyse på patalogiafdelingen på Rigshospitalet
En præcis behandling afhænger af årsagen til slimhindeforandringerne, og derfor er det vigtigt at få foretaget en grundig undersøgelse hos en tandlæge med erfaring på området. Hvis der er behov for yderligere undersøgelser eller analyser, som vi ikke kan tilbyde her, vil du blive henvist til behandling på hospital.
Hvornår bliver man henvist?
Du bliver henvist af din tandplejer eller tandlæge til vores tandlæge, Maria Sembler-Møller, som har en ph.d. i oral medicin, hvis det vurderes, at der er behov for yderligere undersøgelser eller behandling. Maria er tilknyttet vores søsterklinik, Tandlægerne ved Storkespringvandet.
Her er de typiske årsager til henvisning:
- Smertefulde forandringer i mundens slimhinder (f.eks. ved sygdommen lichen planus)
- Tegn på svampeinfektion i munden, som kan give rødme, hvide belægninger eller irritation
- Sår og blister i munden, der kan gøre ondt eller være ubehagelige
- Folder eller ujævnheder i mundslimhinden, især i kinden eller tandkødslommerne
- Brændende fornemmelse i munden, som kan være et tegn på burning mouth syndrome
- Røde eller hvide pletter, som ikke umiddelbart kan forklares
- Hvide områder i munden, der kan være tegn på forandringer som leukoplakier
- Meget tør mund, der kan give ubehag og gøre det svært at spise eller tale
- Små væskefyldte hævelser, som f.eks. mucoceler, der ofte ses på læberne
- Hård hud eller knuder i munden, der kan skyldes gentagne bid eller irritation
- Mørke eller usædvanlige pletter i slimhinden, som kan være tegn på pigmentforandringer
Hos Tandlægerne på Østerbro er du i trygge hænder
Vi lægger stor vægt på at sikre, at du får den bedst mulige behandling af slimhindesygdomme i munden. Derfor tilbyder vi på både regelmæssige kontroller og skræddersyede behandlingsforløb, så du trygt kan overlade ansvaret for at følge og behandle din slimhindesygdom til os.